One Year From Home: The Strip

Mads Brinch Nielsen efterlader et indtryk af en mand, der skriver fine sange, og som i momenter formår at få det optimale ud af en lidt spinkel stemme og en akustisk funderet bund. Andre steder tager han livtag med lidt større udfordringer, og der kommer han lidt i problemer.

Periodevis vellykket dansk indiepop-debut

Med baggrund i The Asteroids Galaxy Tour er Mads Brinch Nielsen ikke en helt grøn herre på den danske musikscene. Men under navnet One Year From Home er han ikke desto mindre at kategorisere som debutant, når han udsender sine første fem sange på EP’en The Strip.

Her efterlader han et indtryk af en mand, der skriver fine sange, og som i momenter formår at få det optimale ud af en lidt spinkel stemme og en akustisk funderet bund. Andre steder tager han livtag med lidt større udfordringer, og der kommer han lidt i problemer.

EP’en åbner med en klar og ærlig bekendelse til poppens lidt skæve indie-gren, hvor den cool akustiske bund og de små blæsertrut gør ”Once I Saw You” til et eksempel på, hvordan man får det bedst mulige ud af de muligheder og begrænsninger man har, når man hedder Mads Brinch Nielsen.

Disse muligheder og begrænsninger udfordres lidt rigeligt på den ikke helt vellykkede ”You Stole Away”, der sikkert er munter at spille live med sin lidt større energi, men den virker ikke helt i studieindspilningen. Det gør til gengæld EP’ens bedste nummer ”In The Morning”, hvor den spinkle vokal trænger fint igennem, selvom den af og til er på nippet til at komme på kant med den etablerede toneskala. Melodien er flot og opbygningen til det superfængende omkvæd er fin klasse, og nummeret undlader ikke at lede tankerne hen på klassisk britisk sangskrivning og akkordsammensætning á la Beatles og Oasis.

”Now That I’ve Seen” er lidt mere underspillet i udtryk og melodi. Der eksperimenteres med lidt blæsertilsætning, men som helhed står nummeret ikke som et, der stadig befinder sig i forreste tankerække hos mig, når albummet er hørt, og det samme gælder sidste nummer ”Dont Be Unkind”, hvor melodien ikke trænger helt igennem.

Generelt er der fine løfter på denne EP, og skulle man ikke eksperimentere med sit udtryk og sine muligheder og begrænsninger på en EP, hvor skulle man så gøre det? Man kan blot håbe, at One Year From Home kan bruge denne debut til at få endnu større klarhed over fremtidens retning på den musikalske udvikling.

Written By
More from Morten Wamsler
Sue: Home Philosophy
Hvor Sue spiller sikkert, viser de niveauet. Hvor elektronikken griber om sig,...
Read More
0 replies on “One Year From Home: The Strip”