Black Country Communion: 2

2 er en plade der skal høres et par gange før effekten for alvor rammer. Der bliver krævet en del af lytteren, men for denne anmelder er der ingen tvivl om at årets rockudgivelse kommer fra Black Country Communion.

Rockens fire vise mænd har lavet årets rock plade

Begrebet “Supergruppe” dækker over grupper, der er sammensat af etablerede musikere som allerede er kendte navne i andre sammenhænge. Det er den slags grupper som på papiret ligner et drømmehold, men som ikke altid overbeviser i praksis.

Black Country Communion er tidens hotteste supergruppe. Besætninger er guitaristen Joe Bonamassa, “The Voice of Rock” Glenn Hughes på vokal og bass, Jason Bonham på trommer og Derek Sherinian (ex Dream Theater) på Hammond orgel. Dét burde i teorien fungere. Det gør det. I høj grad.

Oprindeligt et musikalsk eksperiment udtænkt af produceren Kevin Shirley, er 2, ligesom debuten Black Country fra efteråret 2010 indspillet med ham bag knapperne. Hvor pladen fra sidste år til dels havde ‘projekt’-følelsen over sig, er det her lyden af et rigtigt band der spiller sammen. Her lyder det som om de fire musikere for alvor har fundet hinanden. Glenn Hughes leverer både tekster og stemme til de fleste numre og det er imponerende at en mand i hans alder og baggrund stadig besidder den formidable stemme som han folder ud på fx “Cold” og den bombastiske “The Outsider” som også er valgt som den første single.

Derek Sherinian har denne gang fået meget mere plads og Hammondorglet får det hele til at emme tykt af tung 70’er rock med kraftig inspiration af Deep Purple og Led Zeppelin. Men der er heller ikke langt til de to grupper, Glenn Hughes var medlem af Deep Purple MK III og Jason er som bekendt søn af den legendariske trommeslager John Bonham fra Led Zeppelin. Gener lyver ikke og især på “Save Me” hører man tydeligt hvilket hjem han kommer fra. Guitaristen Joe Bonamassa, der som den eneste kan betragte dette som et sideprojekt, bidrager med et par nye numre; “The Battle For Hadrian’s Wall” og den episke “An Ordinary Son” men spiller funklende som sædvanligt på samtlige af pladens 11 numre.

2 er en plade der skal høres et par gange før effekten for alvor rammer. Der bliver krævet en del af lytteren, men for denne anmelder er der ingen tvivl om at årets rock udgivelse kommer fra Black Country Communion.

Written By
More from Søren Genefke
Mustasch: Mustasch
To år efter succesen med Latest Version of the Truth, der inkasserede...
Read More
0 replies on “Black Country Communion: 2”