Tænksom og rar svensk reggae/songwriter-stil
Den svenske gruppe Fastpoholmen har kusine Dawn Fastholm og fætter Adam Fastholm som nøglepersoner. Sammen med deres band og en hulens masse forskellige instrumenter fra eksotiske egne af musikkens verdenskort, formår de at skabe en ganske tiltalende stemning med deres fine iørefaldende sange, der er bygget op om primært reggae-genrens bund, gode sangskrivingskvaliteter, afrikanske inspirationer og om det svenske sprog.
Det er en art moderne hippie-reggae med en let tilgængelig overflade, men samtidig meget meningsfuld svensk tekstbund, om livet, kærligheden og den måde vi lever livet på i al almindelighed. Musikalsk er der en stor varm stemning over produktionen, hvor alt er organisk frembragt, og hvor de lidt spøjse instrumenteringer går hånd i hånd med en klassisk, simpel og velspillet akustisk guitar med basbund.
Den lille valsende ”Astronaut” er en storartet oplevelse, hvor Dawn og Adam også på vokalsiden får det optimale ud af deres samspil. ”Stämman” har tillige masser af fine elementer i sig, både når det kommer til feel-good-stemning i musikken – og samtidig den tænksomme tekst om at leve livet bag en maske og et skuespil. ”Min Kära” holder også et højt musikalsk og sangskrivningsmæssigt niveau blandt albummets højeste.
Generelt er Fastpoholmen et rigtig charmerende og tiltalende bekendtskab. Den varme og rare overflade skaber den fornødne ro til, at man tager de tekstmæssige budskaber til sig, og man føler sig ærligt talt en smule klogere på, hvordan verden kunne være et bedre sted, når man med en god mavefornemmelse lader de sidste toner fra albummet klinge ud. Fastpoholmen er på alle måder en varm anbefaling værd.
