Minimalisme vs. epos
Græske Maria Papadomanolaki, som er bedre kendt under kunstnernavnet Dalot, følger med Minutestatic op på sidste års fremragende debut, Loop Over Latitudes, der scorede topkarakter hos undertegnede. Med en solid forankring i det sorte og det blidt larmende, er det lykkedes Dalot at fremmane endnu et sæt numre, eller mentale rejser, hvor hun udforsker forskellige landskaber, klangbunde og stemninger. Hun er stadig i et tydeligt slægtskab med en ligesindet kunstner som eksempelvis SUBstractive Lad, og der er ikke mange, der kan forene ambient med foruroligende og suggererende støj på en så nænsom og overbevisende måde som Dalot gør. Alligevel er der på denne toer ikke de samme kvaliteter som på debuten. Det er, som om klangene er blevet mere kantede og anstrengte. Hvor hun tidligere lod paletten flyde over med stærke og langstrakte og yderst komplekse sindbilleder, er der på Minutestatic en mere tør og plastisk lyd, der har sværere ved at finde vej ind i de inderste kamre i øre og indre.
Det er ikke, fordi Dalot mangler mod eller idéer, og der er også nogle fremragende skæringer, hvor også akustiske instrumenter leger med i det elektroniske lydbillede. Men Minutestatic har ikke den samme fængende indvirkning som tidligere, og hvad det skyldes, kan være svært at sætte fingeren på. Måske er det bare undertegnede, der stiller for høje forventninger til opfølgeren på et på alle måder fremragende debutalbum. Det er også forkert at sige, at Dalot fejler med denne toer, men man må godt stille høje forventninger, når man en sjælden gang møder noget unikt og spændende, som Dalot i høj grad indeholder.
Yndere af den mere eksperimenterende ambient vil helt sikkert have god mulighed for at finde krop og sjæl hos Dalot også på dette album, og for yderligere info kan man besøge www.dalot.net eller www.n5md.com