Tidløst og flot comeback efter 13 år
Den amerikanske duo Should har holdt 13 års pause, inden albummet Like a Fire Without a Sound skulle udsendes. Og på sin vis kan man sige, at der er ikke er sket alverden med Marc Ostermeier og Tanya Maus’ lydbillede i den mellemliggende periode, men alligevel fremstår de to som et stærkt par, der lever i bedste og allermest levende velgående – også i 2011.
Det er de tyste og afdæmpede klangflader, der lægger sig smukt under vokalerne, som skifter mellem de to stemmer, og allerstærkest står Should, når stemmerne flyder sammen i smukke harmonier som på ”Slumberland”.
Til tider er de fine melodier arrangeret, så det på overfladen er de store flader, der er mest fremtrædende men der er hele tiden detaljer og små pirrende elementer, der skaber nysgerrighed, og det er med til at gøre albummet vellykket.
For i denne sammenhæng er det afgørende at finde den helt rette balance mellem den gennemgående drømmende og ukomplicerede overflade og det detaljerede og afstemte arrangement, der med små komplicerede finesser til sammen udgør helheden. Risikoen er, at det bliver kedeligt og søvndyssende, og det kan der være tendenser til undervejs, men gennemgående formår Should på fornem vis at fastholde lytteren med deres fængslende melodier og arrangementer.
Det er ikke specielt nyskabende, det som Should byder på. Men det er tidløst, og det er i og for sig en større kompliment. Det afdæmpede drømmende univers står stærkt og glasklart fra de amerikanske veteraner, der med det yderste af neglene holder balancen mellem kedsomhed og drømmende skønhed.