Sveriges bløde cowboy gæstede Vesterbro
Svenske Christian Kjellvander måtte tidligere på året til manges store ærgrelse aflyse sin koncert i Copenhagen Jazzhouse. At han så denne kolde oktoberaften var på programmet til konceptet Os To på Ideal Bar, var for mig et lille scoop, som jeg ikke måtte gå glip af. Besøget havde ikke været slået stort op, så der var dømt afslappende caféstemning med vel omkring 70 fremmødte gæster, og rammerne kunne ikke have været bedre.
Den 35-årige svensker er født og opvokset i Seattle, og flyttede først hjem til Sverige, da han var 15 år. Denne amerikanske tilknytning fornemmer man tydeligt i Kjellvanders musik. Gram Parsons og Townes Van Zant er, ifølge Kjellvander selv, eksempler på nogle amerikanske singer-songwriteres måde at fortælle historier på, som han har hentet inspiration i. Denne inspiration har, sammen med hans evne til at skrive sange mens han rejser og turnerer, givet ham tanker og historier at fortælle, og gør ham til en interessant kombination af amerikansk og nordisk musikertalent.
Kl. 22 gik Kjellvander på scenen med en lille semi-akustisk guitar, som ikke så ud af meget. Men lyden fra den var hyggelig og passede perfekt til det afdæmpede sæt han gav. Med sig på scenen havde han en guitarist, der med sin Gibson supplerede musikken med diskrete velplacerede toner. Sammen skabte de smukke afdæmpede versioner af Kjellvanders blanding af americana og folk, og svenskerens dybe og varme stemme kom herved til sin ret i aften
Kjellvander åbnede med ”Long Distance Runner” fra hans seneste album The Rough and Rynge. Fra samme album kom også de fremragende ”Trust” og ”Transatlantic”, og som aftenen skred frem, kom vi rundt omkring alle fem album fra svenskerens hånd. Den variation var populær, og at svenskeren i aften f.eks. havde trukket ”Words in the Wires” helt ned i tempo, passede tilhørerne i de bløde stole glimrende. Således blev alle numre pakket ind en blød og melankolsk tone, som matchede den afslappede og tilbagelænede stemning blandt de fremmødte i Ideal Bar. Denne stemning holdtes i den gode time koncerten varede, og et stille og behaget publikum syntes fastholdt i Kjellvanders greb.
En svensker med sang og guitar på Ideal Bar lyder på papiret enkelt, men Kjellvanders lille guitar og store stemme, i selskab med hans scenemakkers større Gibson, fik kreativt skabt et lydunivers, der var både varieret og til tider fantasifuldt. Christian Kjellvanders musik kom ned i gear denne aften, og at dømme efter ansigterne hos de fremmødte, var det præcis hvad de havde brug for inden sengetid.
