Amerikansk folk-heltinde mister jordforbindelsen
Man kan ikke sætte en finger på musikaliteten, talentet og kompetencerne hos Meg Baird, der med Seasons On Earth udsender sit andet soloalbum efter ellers at have været bedst kendt for tilknytningen til bandet Espers. Den amerikansk klingende folk er i Meg Bairds kyndige hænder primært samlet omkring fingerspillet akustisk guitar, mens der bliver plads til lapsteel og andre klassiske amerikanske instrumenteringer undervejs.
Meg Baird er som vokalist en fremragende sangerinde, der kan leve sig dybt ind i sine sange. Den slags giver ofte et stærkt og tæt nærvær – men på dette album er det ofte på nippet til, at indlevelsen gør Meg Baird fjern og fraværende, fordi hun ganske enkelt er så dybt inde i den enkelte sang, at det som lytter bliver vanskeligt at følge med.
Solodebutten var fortrinsvis covernumre af gamle amerikanske folkklassikere. Denne gang står Meg Baird med flere af sine egne sange på repertoiret, og det kan dels have en betydning for hendes overdrevne indlevelse – men det kan også være årsagen til, at det bliver vanskeligere at følge indlevelsen, fordi man som lytter ikke har et forhold til sangene på forhånd.
Måske er det også en af årsagerne til, at jeg er mest fanget på fortolkningen af Marc Almonds ”Friends”, der får en dybde og tyngde i arrangement og vokal – men samtidig har en anderledes ukompliceret lethed over selve melodien.
Man kan ikke anfægte Meg Bairds evner og fremragende musikalitet. Men det er som om, at helheden bliver for tung til at fungere, for når både melodier, vokal, stemning, arrangementer og indlevelse bliver så himmelstræbende ambitiøst som her, så forsvinder jordforbindelsen, og kun de færreste formår at følge med hele vejen op over skyerne, hvor Seasons on Earth reelt udspiller sig.
