Rusten punkvokal i besværlig country-rock
Hun er en rutineret skikkelse på den lidt mere hårdtslående rockscene som frontfigur i punkbandet The Avengers. Med alderen (nu 53) har hun skiftet ståsted, og Penelope Houston er nu aktuel med et country-rock-album, der sine steder er ganske velfungerende, men som samtidig lider under en meget slidt og nogle gange spinkel og skinger vokal, der ikke formår at bære alle numre lige sikkert i hus.
De sange, der er mest ligetil og tilgængelige, ender såmænd i et fint resultat. ”All The Way” og ”If You’re Willing” har let hitpotentiale, men de skærer sig ikke rigtigt ind i bevidstheden. Det har andre numre potentiale til – f.eks. ”Meet Me In France”. Men her er vokalen ganske enkelt ikke rummelig og stærk nok, til at det fine arrangement bliver belønnet til fulde.
Ganske få gange lykkes det for Penelope Houston at bruge det slidte særpræg i stemmen til at skabe en helt særlig og mystisk stemning – som på den fine ”Dead Girl”, der for mig står som albummets klare højdepunkt med en stærk og elektrisk bund af guitarer, hammondorgler og god energi.
Penelope Houston prøver kræfter med en ny genre og slipper ikke ubetinget godt fra det. Enkelte højdepunkter viser, hvad det kunne være blevet til, men vokalens rust og sangenes mangler gør, at resultatet ikke just kan betragtes som vellykket.
