Jeg må indrømme at jeg havde ret store forventninger til aftenens koncert med enmandshæren Youth Lagoon, efter hans fantastiske debut album The Year Of Hibernation. Desværre formåede Trevor Powers, ledsaget af guitarist, keyboards og trommemaskine, ikke at skabe den samme magi som fortryller debutalbummet. På godt og ondt var der til tider meget langt mellem Trevor Powers soveværelse i Idaho til Lille Vega i København, da det ret sparsomme set up ofte gav sangene en helt andet klang, end på The Year Of Hibernation. Det var ømt og imtimt, men i længden også en smule kedeligt. Hvis det ikke havde været for de stærke melodier, havde denne koncert været en rimelig tam affære. Trevor Powers virkede ellers ret oplagt, og jokede en del imellem numrene, men sangene havde nok stået stærkere hvis han havde taget et større band med, der kunne erstatte den lidt for maskinelle og monotone trommemaskine, og støtte hans ellers fine sang og klaverspil.
Det var heller ikke en nem opgave Youth Lagoon var sat på. Trevor Powers musik er simpelthen for fin og følsom, til et hujende publikum der lidt for ofte gav sidemanden mere opmærksomhed end musikerne på scenen. Det burde egentlig have været en siddende koncert, på et spillested som Bremen, og det ellers ganske fine opvarmningsband Ice Cream Cathedral, burde have været en singer-songwriter der ikke pumpede for meget energi i publikum inden hovednavnet. Så uanset hvor meget Powers ellers prøvede at få sine keyboards til at trylle, ville omgivelserne ikke rigtigt give ham lov.
Magien kom dog momentvist på numre som “Posters”, “Daydream” og publikumsfavoritten “17”, hvor Powers, badet i røg og rødt lys, brugte alle sine maskiner og keyboards til at opbygge et rimeligt cool groove. Dér trådte lyden for alvor i karakter, så vi alle kunne stå og småtrippe, og lade os fylde af den magi, som vi ellers fik for lidt af. I længden lød sangene dog for ens, og efter godt en times koncert følte jeg mig rimelig mæt, og var glad for at han ikke fortsatte med mere end et enkelt ekstranummer.
Der er ingen tvivl om at Trevor Powers er i stand til at skrive fantastiske sange, og med The Year Of Hibernation har han i den grad også bevist, at han kan udnytte sine sanges potentiale. Han er bare ikke helt nået dertil endnu på scenen, og bedømt på aftenens koncert er han stadig en lidt for usleben diamant. Men potentialet er stort, og om nogle år kunne jeg sagtens se Youth Lagoon i samme liga som Bon Iver og James Blake.
