Kvinden der havde alt og brugte alt for lidt af det
Hvad giver man kvinden der har alt? Eller hvad vigtigere er i dette tilfælde: Hvad giver hun os? Skotske Emeli Sandé giver os sin debutplade Our Version of Events. 24-årige Sandé har taget den lange og tålmodige vej mod debuten. Allerede som teenager havde hun et tilbud om en pladekontrakt, som aldrig blev til noget, og siden har Emeli Sandé arbejdet som både gæstesanger og som sangskriver for bl.a. Leona Lewis og Cheryl Cole, og først nu har hun vovet sig ud på egen hånd.
Our Version of Events bevæger sig på to niveauer. På den ene side er hun en hamrende dygtig pop/soul sangerinde, som flere steder på debuten er alt for traditionel og ikke synderligt original. Både hendes klang og fraseringer leder flere gange tankerne hen på Mariah Carey og Whitney Houston, og uanset hvor fantastisk Sandé synger, så undgår hun ikke at ramme lytteren med klichéer hist og pist på albummet. Giver man sig tid og går mere i dybden med pladen, vil man dog langsomt kunne se gennem fingre med pladens små irritationsmomenter.
Klichéerne ligger kun i vokalen, og heldigvis overdøves de af Emeli Sandés mange andre talenter. Modsat førnævnte divaer, skriver Sandé sine tekster selv, og hun har oven i købet noget på hjerte. Både hendes tekstunivers og hendes sans for komposition og melodi fangede mig igen og igen under mine gennemlytninger af Our Version of Events. Nok har hun skrevet for andre sangere, men det er tydeligt, at hun har gemt guldkornene til sit eget album. Hun er en fremragende historiefortæller med kreative og vedkommende tekster, hvilket hun især beviser på de meget nærgående ”Clown”, ”Breaking the Law” og ”River”, hvor det er svært ikke at lade sig rive med. De hurtige breakbeats på hittet ”Heaven”, og de forvrængede trommer på ”My Kind of Love” giver også et billede af en ung sangerinde, der ikke er helt så konservativ, som hun lyder nogle steder på debuten.
Jeg er selv et levende bevis på, at man ikke behøver være den største soul/RnB-fan for at blive ramt af Emeli Sandé. Men jeg sidder stadig med en fornemmelse af, at skotten ikke har foldet sig helt ud på sit debutalbum. Emelie Sandé kan ikke løbe fra at holde fast i nogle helt klassiske dyder inden for genren, som synes at holde hende lidt tilbage i forhold til egne evner. Den musikalske originalitet og kant hun udviser flere steder, så jeg gerne lidt mere af, hvilket kunne gøre Emeli Sandé til et meget interessant bekendtskab i fremtiden.
