Jacob Bellens: The Daisy Age

Jacob Bellens har sit særpræg gennem vokalen, og man skal blive draget af dette unikke våben fra start, hvis man skal holde af dette album. Hvis den forudsætning er på plads, så har Jacob Bellens også meget at byde på.

Varieret og dragende solodebut

Jacob Bellens er bedst kendt fra Murder og I Got You on Tape. Nu står manden med den karakteristiske vokal på egne ben og udgiver sin solodebut The Daisy Age, der er musikalsk udfordrende med en rig instrumentering, og som trækker på de samme musikalske traditioner og inspirationer, som Jacob Bellens også praktiserer i Murder.

Det er Jacob Bellens omfangsrige vokal, der straks stjæler opmærksomheden på albummet, og den bibringer på den ene side varme og dybde i sangene, men samtidig skaber den også en tyngde, der for nogle kan blive en smule for robust, mens andre netop vil falde for denne helt unikke og særlige side af Bellens.

Variationen på albummet er stor, så selvom der er klare tråde at trække til Murder, så veksler lydbilledet mere på dette album, der viser sig fra en filmisk og mørk side på ”Comedy Club” og ”Jamboree”, og som er nærmest himmelstræbende og storladen på ”Heart of Africa”.

Jeg frygter undervejs, at Bellens vil fortsætte for langt i tunge og dybe rille, men variationen er oftest veltimet, selvom albummet har et kvalitetsudsving i nedadgående retning, når et par af de mindst imponerende numre som ”Daily Operation” og ”Champion Sound” følger efter hinanden. ”Tricks of the Trade” adskiller sig ved fraværet af den melodiske flair, der ellers sikrer den eminente gråzone mellem det melankolsk dybe og det tilgengælige og fine.

Så meget desto større ros skal Bellens have for at forlade sin tryghedszone og finde en lysere og lettere tone i ny og næ, som det for eksempel er tilfældet på den fremragende ”Advise You To Remember” og på den let retrospektive og lækkert sax-swingende ”Only For The Lonely”. Den snildt snigende ”Eight Arms To Hold You” skiller sig også ud i den særligt vidunderlige retning med sine sprøde og fyldige klaverprikkerier og nedtonede, supercool arrangement.

Jacob Bellens har sit særpræg gennem vokalen, og man skal blive draget af dette unikke våben fra start, hvis man skal holde af dette album. Hvis den forudsætning er på plads, så har Jacob Bellens så mange kvaliteter og variationer at byde på, at jeg uden tøven tilgiver de små anledninger til tomgang i ren spænding over, hvad der bliver den næste positive detalje.

Written By
More from Morten Wamsler
Folke: Ordinary Extraordinary
Svensk jazz-bassist forsøger sig med minimalistisk indie. Det lykkes af og til,...
Read More
0 replies on “Jacob Bellens: The Daisy Age”