80′ernes 30 bedste albums: #4
“You know where you are? You’re in the jungle, baby, you’re gonna die….”
Alt imens grupper som Mötley Crüe, Poison og Bon Jovi havde succes med deres poppede og ufarlige rock der var pakket ind i hårlak, spandexbukser og blik til pigerne, dukkede der i 1987 et album op fra en flok vilde knægte, der spillede no-nonsense rock n’ roll. Tøjet var af læder og denim, og de bar cowboystøver og bandanas. De røg smøger, drak Jack Daniels af flasken og tævede medlemmer af publikum hvis lejligheden bød sig. De kaldte sig for Guns N’ Roses og på ganske kort tid fik de sat et dybt aftryk i rockhistorien, med et af alle tiders bedste albums.
Guns N’ Roses blev dannet i 1985 af resterne af de to grupper, Hollywood Rose og L.A. Guns. Det var på den berømte Sunset Strip, at de med jævne mellemrum spillede på legendariske steder som The Troubadour og The Roxy. Her fik de hurtigt opbygget et ry som et at de hotteste upcoming bands, indtil de tegnede pladekontrakt med Geffen Records. Første udspil blev “live” ep’en Live?!*@ Like a Suicide – primært udgivet for at holde den voksende fanskare hen mens gruppen indspillede deres debut-album, Appetite for Destruction.
Slash, Duff, Axl, Izzy og Steven Adler hentede musikalsk inspiration fra bl.a. Aerosmith, Kiss, Hanoi Rock, Iggy Pop &The Stooges. Livet gik med at bælle whiskey, score damer og indtage alle former for drugs under solen, et liv der troværdigt, blev afspejlet i deres sange; sex, drug & rock n’ roll. Hjembyen Los Angeles blev beskrevet i “Welcome to the Jungle”, kvinderne i “My Michelle” og “Sweet Child O’Mine”, sex i “Anything Goes”, stofferne og sprutten i “Rocket Queen”, “Nightrain” og “Mr. Brownstone”.
Appetite for Destruction landende perfekt. MTV var datidens absolut vigtigste kilde til musik, og en god musikvideo på MTV kunne skabe hele karrierer. Videoen til “Welcome to the Jungle” var én af de videoer. Billederne af en ung Axl Rose der, med halmstrå i munden, stiger af Greyhound-bussen og lynhurtigt bliver introduceret for det vilde, hedonistiske liv i L.A., der ender med at sende ham i spændetrøje, er forevigede i hukommelsen.
Appetite for Destruction skabte kontrovers med det samme det blev udgivet. Pladens omslag der var en illustration skabt af Robert Williams, blev hurtigt bandlyst og erstattet af et tamt kors med de fem dødningehoveder. Men bag facaden gemte der sig tolv numre, spillet med så meget nerve, intensitet og ’badass’ attitude som fik resten af datidens hitliste-rock til at blegne. Singlerne “Sweet Child O’Mine”, “Welcome to the Jungle”, og ikke mindst “Paradise City” holder stadig 25 år efter de blev indspillet og regnes i dag som evergreens på højde med materiale fra Led Zeppelin og Black Sabbath.
Appetite for Destruction besidder én af de unikke kvaliteter som kendetegner mange debutalbums; de er indspillet på et tidspunkt hvor bandet endnu er ukendt, men hvor sulten, ambitionerne og drømmen om gennembruddet er tydelig i hver takt og tekst. Det er lyden af alt-eller-intet-filosofien som gør Appetite for Destruction til fantastisk plade.
Senere løb det, næsten uundgåeligt, løbsk for Guns N’Roses. Verdenturnéer, millioner af dollars, Axl Roses’ primadonna-nykker, alkohol, kokain og privatfly sled venskabet og gruppen i stykker. I 1991 kom de overambitiøse og grandiose Use Your Illusion-plader, som på trods af en overvældende succes blev begyndelsen til enden for et af alle tiders helt igennem, ægte rockbands.
