Tråde ud til alle verdenshjørner
At InsIDeaDs medlemmer stammer fra både Sverige og Grækenland fremgår på flere måder af deres jævnt interessante, men ikke helt uforglemmelige album.
Noget af det første, denne anmelder lagde mærke til ved de første par gennemlytninger af Eleysis var forsanger George Tsantilas kraftige accent. En accent kan være et forstyrrende, men også et charmerende element i en sangstemme og i Tsantilas’ tilfælde en den faktisk begge dele. På nogle numre er accenten så markant, at den trækker fokus væk fra selve musikken, da man bliver i tvivl om hvad der bliver sunget, fx når der synges ”Athena” i sangen af samme titel og udtalen af dette ord til forveksling lyder som sætningen ”Are we not?”. Det er dog ikke et stort problem, det er bare ærgerligt når accenten bliver mere dominerende end selve musikken og teksten, men heldigvis sker det ikke hele albummet i gennem. Accenten har andre steder en modsat effekt, således at den virker som et positivt bidrag til at give vokalen mere personlighed og troværdighed.
Inspirationskilder titter dog også frem på Eleysis og blandt disse fornemmer man både Machine Head og Sepultura, men der er også mere progressive elementer, især grundet de græske rødder hos nogle af bandets medlemmer.
Intronummeret ”We Are the Hellenes” er et eksempel på det progressive med en instrumental, østeuropæiskinspireret intro og sammen med ”Athena” med sit ørehængende omkvæd, er det et af de bedste numre på albummet. Til gengæld er selve titelnummeret ikke vellykket med sit sære operabaggrundskor. Koret er anstrengende og forceret at lytte til; som om bandet har forsøgt at presse nogle ekstra progressiv metal-elementer ind i lydbilledet. Fuldstændigt unødvendigt.
Overordnet består InsIDeaD af nogle dygtige musikere, men selvom albummet har sine interessante steder og et par gode sange, så vil det så mange ting rent musikalsk at det bliver lidt uoverskueligt og ikke forbliver i ens hukommelse som meget mere end et middelmådigt udspil.
