Sjælfulde beats, stærk lyrik og sød vokal på en aften med Stones Throw
Kriswontwo lægger blødt ud
Ved ankomsten til Pumpehuset, bliver man mødt med et hav af farvede lyspærer der lyser op i mørket ude i spilletstedets gård, et smukt syn. I aften er det spillestedets lille sal der lægger lokaler til aftenens koncert. Danske Kriswontwo står og vender plader, og den bløde neo-soul sang “Brown Sugar” vælter ud af højtalerne og smyger sig om ørerne. Produceren Kriswontwo er hele årsagen til at publikum i aften kan få lov til at høre californiske hiphop artister fra det amerikanske pladeselskab Stones Throw, da han producerer Georgia Anne Muldrows kommende EP. Det er et lille, men dedikeret publikum der er mødt op i aften, og de rocker med på Kriwontwos soulede beats. Lige pludselig dukker Georgia Anne Muldrow uventet ud på den lille scene. Hun synger et nyt nummer fra EP’en, der stadig ikke er udgivet, suppleret af Kriwontwos beats. Hun ser frisk, smilende og rå ud med det store afrohår, leopardprint, læder, og iført høje sko. Lige som man troede at hun var kommet for at blive, forsvinder Georgia igen, da hun åbenbart kun kom ud, for at synge på netop det nummer. I stedet går Kriswontho af scenen, og den engelsksproget vært Bobby Bovel byder publikum velkommen og introducerer det næste navn på scenen, hiphop-legenden DJ Romes.
Romes’ pladevending og det musikalske, historiefortællende ægtepar Dudley & Muldrow
Dj Romes spiller tunge beats, mens undertegnede er en anelse forvirret over allerede at være blevet gjort bekendt med hovednavnet, som stadig ikke er på scenen. Selvom det hele tiden har været planen, at der er DJs som spiller i aften, ville undertegnede nok have foretrukket et livenavn som opvarmning, og gemt talenterne bag DJ pulten til senere. Mens DJ Romes spiller, en stor, seriøs mand, fra samme hiphopskole som Madlib, holder koncertgæsterne sporadiske pauser ved at aflægge besøg i Pumpehusets rygerum. Parret, Dudley Perkins og Georgia Anne Muldrow, med kærlighed til musikken og bevidsthed om verdenen, går for alvor på scenen. De starter med at synge Dudley’s “Flowers” fra A Lil Light fra 2003. Dudley er en høj mand, med afro, og iført stor sweatshirt, nogen gange med solbriller. Der er en god kemi og godt samspil mellem ham og Georgia, mens de rapper og synger. De benytter sig meget af, at få publikum til at deltage og gentage deres sangtekster. Det øger nærheden til en allerede ret intim koncert, på en lille scene og foran det lille publikum. Georgia fortsætter med hittet “Seeds” fra hendes seneste album fra 2012 med samme navn produceret af Madlib. Muldrow synger “Who’s on the look out for the seeds?” og lufter sin bekymring for de unge og vores jords fremtid. Georgias stemme er flot og fejlfri, men på grund af samplingen af Harold Melvin and the Blue Notes og de mange musikalske lag, lyder det en smule rodet. Det havde været interessant at høre nummeret med liveinstrumenter i stedet for DJ beats. Mens Georgia optræder, går Dudley ned blandt publikum og står og ser koncerten, så afslappet er stemningen.
Straight-up kærlighed, fred på jorden og ingen krig
Georgia synger det fantastiske nummer “Akosua”, som er udfaldet fra et samarbejde med Mello Music Group. Her kommer hendes stemme virkelig til sin ret mens hun synger “With the melody of love in my heart, I’m gonna feel brand new”. Bagefter synger hun funky “Calabash” fra Seeds; med det hjertevarme budskab “Why do we kill each other when we’re all the same…” Dudley og Georgia går sammen om nummeret “The Key” fra “Owed to Mama Rickie” (2011). Igen får de publikum til at synge med, og Georgia siger begejstret “Ya’ll sounded beautiful”. Hun fortsætter med at synge flere sange fra Seeds og Olesi: Fragments of an Earth fra 2006, der er mere eksperimenterende og skribentens første bekendtskab med sangerinden. En trompetist bidrager også med toner på sidelinjen. Højdepunktet er det smukke nummer “Roses” fra albummet Umsindo fra 2009. Alles øjne er på Georgia. Dudley og Georgia ender deres optræden med et meget vigtigt budskab, hvor de atter får publikum til at synge med på “Peace on earth, No more war!”.
Rosinen i pølseenden talentet Oh No
Sidste navn, til aftenens koncert i hiphoppens og neo-soulens tegn, er Dj’en Oh No, der er rapper og producer, men vender plader i aften. Bonusinfo; han er den yngre bror af hiphop kunstneren Madlib, og det kan høres, som han står og spiller sjælfuld musik med fede beats. Selvom det tynder ud i publikum, da klokken efterhånden er mange, har man ikke lyst til at musikken skal stoppe. Aftenens Stones Throw showcase har været en god oplevelse, selvom der var lidt forvirring til at begynde med, og man kunne have ønsket sig mere liveoptræden. Koncertens positive budskaber og lækre rytmer havde fungeret til perfektion på en varm sommerdag, under åben himmel i Pumpehusets gård med de farverige lyspærer.
