Sjælfulde beats, stærk lyrik og sød vokal på en aften med Stones Throw
Kriswontwo lægger blødt ud
Ved ankomsten til Pumpehuset, bliver man mødt med et hav af farvede lyspærer der lyser op i mørket ude i spilletstedets gĂĄrd, et smukt syn. I aften er det spillestedets lille sal der lægger lokaler til aftenens koncert. Danske Kriswontwo stĂĄr og vender plader, og den bløde neo-soul sang “Brown Sugar” vælter ud af højtalerne og smyger sig om ørerne. Produceren Kriswontwo er hele ĂĄrsagen til at publikum i aften kan fĂĄ lov til at høre californiske hiphop artister fra det amerikanske pladeselskab Stones Throw, da han producerer Georgia Anne Muldrows kommende EP. Det er et lille, men dedikeret publikum der er mødt op i aften, og de rocker med pĂĄ Kriwontwos soulede beats. Lige pludselig dukker Georgia Anne Muldrow uventet ud pĂĄ den lille scene. Hun synger et nyt nummer fra EP’en, der stadig ikke er udgivet, suppleret af Kriwontwos beats. Hun ser frisk, smilende og rĂĄ ud med det store afrohĂĄr, leopardprint, læder, og iført høje sko. Lige som man troede at hun var kommet for at blive, forsvinder Georgia igen, da hun ĂĄbenbart kun kom ud, for at synge pĂĄ netop det nummer. I stedet gĂĄr Kriswontho af scenen, og den engelsksproget vært Bobby Bovel byder publikum velkommen og introducerer det næste navn pĂĄ scenen, hiphop-legenden DJ Romes.
Romes’ pladevending og det musikalske, historiefortællende ægtepar Dudley & Muldrow
Dj Romes spiller tunge beats, mens undertegnede er en anelse forvirret over allerede at være blevet gjort bekendt med hovednavnet, som stadig ikke er pĂĄ scenen. Selvom det hele tiden har været planen, at der er DJs som spiller i aften, ville undertegnede nok have foretrukket et livenavn som opvarmning, og gemt talenterne bag DJ pulten til senere. Mens DJ Romes spiller, en stor, seriøs mand, fra samme hiphopskole som Madlib, holder koncertgæsterne sporadiske pauser ved at aflægge besøg i Pumpehusets rygerum. Parret, Dudley Perkins og Georgia Anne Muldrow, med kærlighed til musikken og bevidsthed om verdenen, gĂĄr for alvor pĂĄ scenen. De starter med at synge Dudley’s “Flowers” fra A Lil Light fra 2003. Dudley er en høj mand, med afro, og iført stor sweatshirt, nogen gange med solbriller. Der er en god kemi og godt samspil mellem ham og Georgia, mens de rapper og synger. De benytter sig meget af, at fĂĄ publikum til at deltage og gentage deres sangtekster. Det øger nærheden til en allerede ret intim koncert, pĂĄ en lille scene og foran det lille publikum. Georgia fortsætter med hittet “Seeds” fra hendes seneste album fra 2012 med samme navn produceret af Madlib. Muldrow synger “Who’s on the look out for the seeds?” og lufter sin bekymring for de unge og vores jords fremtid. Georgias stemme er flot og fejlfri, men pĂĄ grund af samplingen af Harold Melvin and the Blue Notes og de mange musikalske lag, lyder det en smule rodet. Det havde været interessant at høre nummeret med liveinstrumenter i stedet for DJ beats. Mens Georgia optræder, gĂĄr Dudley ned blandt publikum og stĂĄr og ser koncerten, sĂĄ afslappet er stemningen.
Straight-up kærlighed, fred på jorden og ingen krig
Georgia synger det fantastiske nummer “Akosua”, som er udfaldet fra et samarbejde med Mello Music Group. Her kommer hendes stemme virkelig til sin ret mens hun synger “With the melody of love in my heart, I’m gonna feel brand new”. Bagefter synger hun funky “Calabash” fra Seeds; med det hjertevarme budskab “Why do we kill each other when we’re all the same…” Dudley og Georgia gĂĄr sammen om nummeret “The Key” fra “Owed to Mama Rickie” (2011). Igen fĂĄr de publikum til at synge med, og Georgia siger begejstret “Ya’ll sounded beautiful”. Hun fortsætter med at synge flere sange fra Seeds og Olesi: Fragments of an Earth fra 2006, der er mere eksperimenterende og skribentens første bekendtskab med sangerinden. En trompetist bidrager ogsĂĄ med toner pĂĄ sidelinjen. Højdepunktet er det smukke nummer “Roses” fra albummet Umsindo fra 2009. Alles øjne er pĂĄ Georgia. Dudley og Georgia ender deres optræden med et meget vigtigt budskab, hvor de atter fĂĄr publikum til at synge med pĂĄ “Peace on earth, No more war!”.
Rosinen i pølseenden talentet Oh No
Sidste navn, til aftenens koncert i hiphoppens og neo-soulens tegn, er Dj’en Oh No, der er rapper og producer, men vender plader i aften. Bonusinfo; han er den yngre bror af hiphop kunstneren Madlib, og det kan høres, som han stĂĄr og spiller sjælfuld musik med fede beats. Selvom det tynder ud i publikum, da klokken efterhĂĄnden er mange, har man ikke lyst til at musikken skal stoppe. Aftenens Stones Throw showcase har været en god oplevelse, selvom der var lidt forvirring til at begynde med, og man kunne have ønsket sig mere liveoptræden. Koncertens positive budskaber og lækre rytmer havde fungeret til perfektion pĂĄ en varm sommerdag, under ĂĄben himmel i Pumpehusets gĂĄrd med de farverige lyspærer.
