7

14.02.19 – FKJ – Store Vega

Den franske multiinstrumentalist FKJ udviste stor overlegen musikalitet i sit utrolige visuelle enmandsshow. Selvom det var fantastisk at være vidne til som publikum, var det først til allersidst da FKJ erstattede det majestætiske med det mere jordbundne, at hans talent og nærvær skinnede igennem.

8

18.05.18 – OSHUN – Ideal Bar

Fredagaften blev Københavnerne vidner til søsterskabet – en social, etisk og musikal pagt – mellem de to unge afroamerikanske kvinder Thandiwe og Niambi. Deres flydende udtryksmæssige form nåede vidt i et bredt spektrum af musikgenrer. Fra nostalgisk Neo-soul til fremtidens hiphop bevægede musikken sig fra det politiske, til det spirituelle til det følelsesmæssige. Der var lagt op til op til fest og dans, hvor publikum blev inddraget, men også plads til en intim oplevelse, hvor kreativiteten var i højsæde.

10

31.03.18 – DVSN – Pumpehuset

En kold forårsaften fik canadiske DVSN virkelig sat følelser og konfrontation på dagsordenen med deres kåde R&B musik. Sangeren Daniel Daley var overlegen rent sangmæssigt, og de dertilhørende musikproduktioner af Nineteen85, kulminerede i flere musikalske klimaks. Det var uden tvivl de unges fest, som konstant viftede med en skov af iPhones. Midt i musikkens rus, vidnede der om en længsel efter forår, varme og voksent begær. En koncert som var forbløffende intim og samtidigt festlig.

8

05.12.17 – Tank and the Bangas – Lille Vega

Tank and the Bangas er et kendt ansigt på den New Orleanske musikscene, selvom bandet laver musik man normalt ikke forbinder med byen. Deres evne til at blande genrer og Tank’s evne til både at synge med stor stemme og fremsige digte, giver dem en frisk lyd, som danskerne var vidne til i aften. Bandets flamboyante stil og mangefacettede lydunivers, gav publikum en oplevelse ud over det sædvanlige.

9

17.11.17 – Photay – Ideal Bar

Newyorkeren Photay er ikke bange for at blande og eksperimentere med kunstigt konstruerede og naturlige optagelser af lyde. Hans baggrund som trommeslager og brugen af let vokal, giver tilbagelænet og stemningsfulde elektroniske rytmer, der ikke kan holde dansefødderne i ro. Musik, og en koncert, der taler til kroppen.

8

15.11.17 – Michelle Gurevich – Ideal Bar

Med russisk musik i blodet og en filmisk tilgang til musikken, får canadiske og Berlin-baserede Michelle Gurevich skabt tørre, underspillede fortællinger om intense, konfliktfyldte, seksueltdrevne og dødsdømte forhold. Hendes tilstedeværelse på scenen er uhøjtidelig, selvironisk og får hende til at fremstå i fuldkommen øjenhøjde med sit publikum – både i bogstavelig og åndelig forstand.

6

29.10.17 – Masego – Ideal Bar

Drenget charme og selvtilliden er i orden hos den multitalentfulde jamaicanske-amerikanske Masego. Han producerer alt musikken selv og behersker samtlige instrumenter og sang, med saxofon som hovedinstrument. Han skabte en fest på Ideal Bar, med nærmest tropiske fornemmelser, med en optræden, der til tider godt kunne virke lidt useriøs og lalleglad.

5

13.10.17 – Cold Specks – Lille Vega

Cold Specks, der normalt er kendt for hendes gospel-blues stil er på sit aktuelle album “Fool’s Paradise” trukket mere over i en elektroniske tilgang til sin sange. Hun har dykket længere ned i sine somaliske rødder, som giver en dybde og sårbarhed i musikken, der synges både på engelsk og somalisk. Desværre var hendes tilstedeværelse på scenen noget tilbageholden og hun formåede ikke at komme helt ud over scenekanten, selvom hendes vidunderlige sangstemme giver ro.

9

10.07.17 – Coco O. – Brorsons Kirke, Kbh

Quadron-frontfiguren Coco.O tog de mange koncertgæster i kirke, både bogstaveligt og åndeligt, da hun optrådte i den evangeliske Brorsons Kirke en søndag aften under Copenhagen Jazz Festival. Som en anden prædikant, bevægede hun sit publikum med sine rørende sange gennem karrieren og gav en forsmag på, hvad vi kan forvente fra hendes kommende musik.

8

15.06.17 – Mitski – Ideal Bar

Japansk-amerikanske rockartist Mitski giver koncert på Ideal Bar i København, hvor hun gør oprør mod og opgør med sin identitet, den svære kærlighed og at være kvinde af blandet herkomst i USA. Med sin badass-attitude og sit melankolske temperament er hun omhyllet af mystik. Hun er en stærk sangskriver med en passende blid og bidende vokal, der er kilde til følelsesmæssig smerte.

12.08.14 – Bonobo – Store Vega, København

12.08.14 – Bonobo – Store Vega, København

Måske er Bonobos musikstil forældet, men det er tydeligt, at folk efterspørger fortidens lidt blødere musik, frem for de moderne fuldt pumpende toner. Skribenten håber i hvert fald, at der ikke skal gå 10 år igen, før Bonobo lægger vejen forbi Danmark med sin britiske downtempo electronica.

Vanguard Festival 2014

Vanguard Festival 2014

Selvom vejrudsigten meldte om køligere vejr, startede fredagen med den samme ekstreme sommerhede, der havde præget de foregående dage. Perfekt til en byfestival i det fri, mere præcist i haveanlægget Søndermarken, hvor rock, soul, pop og hiphop musik kunne gå op i en højere enhed.

16.07.14 – The Internet – Pumpehuset

16.07.14 – The Internet – Pumpehuset

Musikerne er dygtige og kan deres kram. Det kan sagtens være at Syd “Tha Kyd” generelt ikke er en stærk live performer, hvad angår stemmen. Denne koncert blev reddet af bandet, og den gode stemning,