Et søsterskab af 90er gudinder
Det var en lun forårsaften, hvor unge mennesker havde samlet sig uden for Ideal Bar med en fadøl i den ene hånd og en smøg i den anden. Mange af de tyve-årige var klædt i afrikansk print og headwraps, mens de ældre gæster holdt sig i de mere neutrale farver. Den danske DJ-duo MMHRadio spillede op til dans med old school hip hop og R&B, mens folk sad og stod helt rolige i salen. Den afslappede stemning ændrede sig hurtigt, da en fyr med lange dreadlocks kom ud på scenen med sit computerudstyr og bad publikum om at klappe for OSHUN. Publikum havde på det tidspunkt allerede dannet en form for dansevæg rundt om scenen, hvor der blev udvist stor begejstring og danseglæde, da OSHUN trådte ud på scenen. OSHUN består af Thandiwe og Niambi, to afroamerikanske kvinder, der skabte en søsterskabs pagt, der forbinder lyrik med harmonier, da de mødte hinanden på universitetet i New York i 2013. Navnet er taget efter Yoruba gudinden Oshun og deres musik er en blanding af neo-soul og hip-hop. De er kendt for deres meget kreative og farverige påklædning, og i aften var ikke en undtagelse. De havde begge nogle lidt outrede hvide kontaktlinser på, og var klædt i posede grønne bukser og oversize sorte overdele. I det hele taget gik de to søstre all in på et autentisk 90er hip hop look med store guldøreringe, guldkæder og solbriller. Søstrene lagde ud med nummeret “Welcome” fra debutalbummet Bittersweet vol 1 fra 2018 mens de sang “We the bitter and the sweet journey through the galaxy loving life / we’re Love & Light the fiercest weapon on the street”. Stilen var lagt til en festlig aften, hvor temaerne var politik, selvkærlighed, kulturel bevidsthed og spiritualitet.
En funderet fællesskabsfølelse mellem fortid og fremtid
“Copenhagen, what’s good??!” råbte OSHUN, mens de havde deres publikum i deres hule hånd med deres sødme og oprigtighed. De sang og rappede på numre som “Me”, “Blessings on Blessings” og “Glow up”, hvor de tit bad publikum om call-and-response. Faktisk inddrog de ofte publikum i deres sange og det var en god måde på at få salens opmærksomhed på, mens det gav en følelse af samhørighed. Det vidnede samtidigt om et stort overskud hos de to unge kvinder. OSHUN talte tit om ‘Oshuniverse’ gennem hele koncerten, og man fornemmede også at de havde deres helt eget univers, der både omfavnede fortid og fremtid. Mange af deres referencer gik tilbage i tiden til 90ernes og 00ernes neo-soul genres storhedstid. Det blev virkelig understreget, da de sang Jill Scott’s “A Long Walk” fra 2001, hvor det var genkendelsens glæde, da alle fra publikum sang med på ” Let’s take a long walk around the park after dark” Andre referencer rejste frem i tiden til det man kalder for ‘afrofuturisme’. Et begreb for kunst, videnskab og teknologi, der anvender science fiction til at fortælle alternative historier om Afrika og personer med afrikanske rødder. OSHUN brugte et hav af lydeffekter på de soulede numre med hip hop rytmer, så det til tider lød som noget, der var taget fra et computerspil.
Solidaritet med hinanden
Selvom OSHUN legede meget med spektret mellem det traditionsrige neo-soul og det moderne R&B, var der også fokus på nutiden. De lagde vægt på at vores allesammens rejse ikke er nem og man skulle elske sig selv. “The only one good at being you – is you!” sagde en rørt Thandiwe. “I’m blessed” sagde Niambi og stillede sig i en kraftfuld positur, nærmest som en superhelt. OSHUN gik af scenen, men de blev selvfølgelig klappet ind igen af et mega-begejstret publikum. Her sang de den smukke “My world”, der normalt låner vokal af den britiske sanger Jorja Smith. Derefter bad de om at få alt lyset slukket i salen, og at folk skulle holde deres telefoner op med lys rettet mod scenen. OSHUN stod badet i lys fra de små lysspots fra publikums smartphones, mens de sang “Parts”. Det afspejlede et behov for solidaritet. Med et helt simpelt setup, men med en meget farverig optræden, der gav plads til kreativitet og mod til impulsivitet, kunne OSHUN bevare taget i deres publikum og opbygge en intimitet. De to sang- og rap-gudinder leverede en charmerende koncert, der både viste modenhed og kunstnerisk overskud.
