Humørbomben og de rytmiske disciple
“I’ve always wondered why people rode rolleroasters. Why the feeling of throwing up brought about some type of excitement”. Sådan lyder teksten i sangen “Rollercoasters” af bandet Tank and the Bangas. Et nummer der beskriver smerte med rytme, og et nummer som undertegnede især bed mærke i deres Tiny Desk Concert optræden. NPR Music står bag denne serie af live koncerter, der optages og bliver lagt ud på YouTube. Bandet vandt over 6000 konkurrenter i Tiny Desk Concert Awards, og det fik for alvor sat det New Orleanske band på musiklandkortet. Det mærkede man på denne decemberaften, der ikke havde sluppet taget i det fugtige efterårsvejr, hvor et stort publikum var vel mødt på Lille Vega. Humøret var højt og først indtog Bangas, alle musikerne, scenen med kæmpe bifald. Navnet kommer af, at “the music would be bangin’.”. Trommeslageren bar en T-shirt med skriften “This image is not available in your country”. Så var stilen ligesom lagt for aftenen; masser af humor og en del selvironi. Tilsidst kom den karismatiske forsangerinde Tarriona Ball med kælenavnet Tank. Hun havde ikke givet den for lidt i forhold til hendes farverige tøj og det store hår, som var flettet i en kæmpe lang fletning. Kvinden havde så meget power i sin lille robuste krop og gav den gas fra første øjeblik hun trådte ind på scenen. Hendes kæmpe sjælfulde stemme fik lov til at fylde rummet, mens musikken var et samsurium af funk, hip-hop, rock og jazz.
Nægter at overholde normerne
“I’m a writer, a poet, a singer…” listen fortsatte og Tank var virkelig også mange ting. Hun både sang, rappede, fremsagde digte og kunne lave stemmer som en anden tegnefilmsfigur. Den uforudsigelige måde numrene var sat sammen på gav en friskhed, samtidigt med at det kunne føles teatralsk. Der opstod en lyd, som man aldrig havde hørt før. Der blev tid til et Nina Simone cover efterfulgt af at hver musiker spillede deres egen solo. Der var god kemi på scenen mellem musikerne, og man fik følelsen af, at der blev gjort plads til alle i gruppen. Tank gik i gang med en dansesolo på scenen. “Back me up!” råbte hun ud til det lidt måbende publikum, der ikke havde fattet at de skulle huje og klappe. Saxofonisten akkompagnerede hende, og havde skiftet sax’en ud med en fløjte, og begyndte ubesværet at spille et stykke, der lød som Tchaikovsky’s Sugar Plum Fe. “Oh my goodness gracious…” sagde Tank, og begyndte at fortælle en historie om bassisten, der havde gemt sig i hendes kuffert, og åbenbart ikke skulle have været med på turnéen. Derefter spillede de bandets hit “Quick. Det er det nummer, der var blevet indsendt til Tiny Desk Concert konkurrencen og handler om en mand og en kvinde, der jager hinanden. “Anyone want to come to Nola?!” råbte Tank, mens publikum tilsvarende jublede. “We’re all a little island, I would like to bring you there.” Under koncerten var det ingen hemmelighed, at det New Orleans baserede band, holder utrolig meget af deres hjemstavn, der ofte bliver nævnt. De begyndte at spille nummeret “Oh Heart” fra albummet Think Tank, der blev til improviseret fløjte- og klaverspil, hvor Tank begyndte at fremsige spoken word og udstøde små skrig. “That boy I used to know, made me feel a way. He makes me feel so damn good” sang Tank. Det var en meget sød kærlighedssang, der gik over i et “Rude Boy” remix, hvor publikum supplerede med fingerknips.
Ude godt, New Orleans bedst
Bagefter blev det til en spoken word om at handle ind, hvor Tank blev ved med at nævne “keep the receipt”, da man kunne være uheldig med at komme hjem med de forkerte varer. Derefter optrådte bandet med sangen “Boxes and Squares”, der havde en rigtig sydstats vibe. Publikum blev igen inddraget i sangen, hvor de skulle synge “Fish, meat, eggs, milk”. Tilsidst blev der lagt op til den vildeste dansefest, hvor Tank opfordrede sit publikum til at følge hendes dansemoves. Hendes krop lavede bevægelser, der fortsatte ned gennem publikum indtil vi allesammen sad helt nede på gulvet. Hele salen prustede og stønnede, mens sveden dryppede efter de mange hop og ryst med numsen. “Make lights all low” sagde Tank, og der blev sluttet af med den smukke “Rollercoasters”. Alle var rørt til tårer, da bandet forlod scenen med heftigt bifald. De lovede at komme tilbage, når det var varmt i København. Bifaldet fortsatte, men det virkede ikke til at bandet kom tilbage. Selvom lys var blevet slukket på scenen, kom bandet alligevel ud og spillede det mest iørefaldende cover af Outkast’s “Hey Ya”. Tank and the Bangas imponerede med deres livlighed, improvisationer og måden de kunne aktiverer deres publikum på med både at synge og danse. En meget farverig og dristig koncert, der til tider kunne føles lidt rodet, men havde utrolig meget kreativitet og hjertevarme.