Orgasmisk Houseextravaganza
Det kræver sit at spille på Orange, men det kræver endnu mere, når man stiller sig under den orange teltdug med et dj sæt. Det var det, der var forventet af Lawrence brødrene i Disclosure. Men nøj, hvor de tog røven på de enorme masser på plænen. Placeret på gigantiske podier, der hævede dem over masserne, orkestrerede Disclosure en helvedeshed fest, der spredte sig til allersidste mand på tribunen.
Placeret bag deres lydøer proppet med synthesizers, drum pads og el-bas spillede Disclosure til perfektion, mens de nød den vilde udsigt med de dansende horder. Fra første beat på “White Noise” havde London duoen fat om folk. Det åbenlyse problem med gæstevokalister som AlunaGeorge på netop det nummer var et non issue, der nærmest ikke blev bemærket takket være visuals og de pumpende rytmer, der distraherede folk. Åbningsnummeret gled over “F for You”, der som teksten siger, inficerede folk med en dansefeber, der ikke forlod kroppen, før sidste beat havde tonet ud.
Det ville have været det letteste i verden for Disclosure at spille deres album Settle fra start til slut, det havde i sig selv været garant for fest. Men de to brødre ville mere end blot at levere det åbenlyse. De kom med en mission om at skabe en clubbing oplevelse på pladsen, og tak for det. Elegant vekslede de mellem nye tracks og gamle, velkendte som den uimodståelige, prægtige fodstamper “When a Fire starts To Burn”, og satte et tempo, der var i højeste gear. Som settet byggede op mod et klimaktisk højdepunkt, og det umiddelbart ikke kunne blive vildere, så fyrede Discosure op for en omgang clubbing med bastung house, der fik fremprovokeret en orgasmisk reaktion.
Der er givetvis folk blandt publikum, som havde forventet et mere genkendeligt set. Men Disclosure veg aldrig bort fra det velkendte længe nok til at skræmme de clubbing-forskrækkede væk. Og det er en pragtpræstation på en festival, hvor de optrædende konstant skal søge at finde en passende balance mellem at spille for fans, for de nysgerrige og for at udfordre sig selv.
‘Fucking Denmark -you are the best’ skreg den ene af brødrene slutteligt, inden de smuttede af scenen i to minutter for derefter at lukke Orange med et brag. Det eneste forudsigelige element under Disclosure var finalen, hvor de havde gemt deres to største hits, til de skulle spille ekstranumre. Electroballaden “Help Me Loose My Mind” blev den perfekte indledning til det allersidste nummer, hvor Oranges publikum gik amok, tabte besindelsen og fulgte opfordringen ‘ Sing your hearts out’, da superhittet med Sam Smith “Latch” endeligt boomede over den ekstaseramte mængde. En passende afslutning på den ekstravagante dansefest som Disclosure fik skabt.
