Blinkende lygter og fuld damp derudaf
Det elektroniske poplokomotiv med Chvrches ved maskineriet kørte ind på perronen på Arena klar til at give folk en fest. Det gik stærkt fra start, da Chvurches kom løbende ind og gik direkte ind i en hårdtpumpende “Never Ending Circles”, åbningsnummeret fra deres seneste album Open Your Eyes. Derfra forsatte popfesten for fuld damp. Sangerinde Lauren Mayberry løb frem og tilbage over scenen, mens blinkende lys i regnbuens farver oplyste hende. Hun kastede sig frem og tilbage, vred sig til rytmerne, så det smittede og kunne mærkes. Uden al for meget small talk fik Chvurches pulsen til at stige og blodet til at suse gennem de dansende kroppe under teltdugen. Masserne fik serveret en anretning af stærke pop hits. “Keep You On My Side”, “Empty Threat”, “Gun”, Bury It” blæste ud over scenen i en rap følge lige i røven af hinanden.
Rytmerne rullede ud af højtalerne, og Mayberry stod ikke stille i et sekund. Hun fik en lille time out, da Martin Doherty overtog mikrofonen og ledte an i festilighederne med blandt andet “Under The Tide” fra bandets første album The Bones of What You Believe. På trods af at Doherty ikke havde det samme energiniveau, så dalede festens tempo ikke. Særligt stærkt stod den petite Laurens Mayberrys vokal i “Recover”, der flød ud over scenekanten med drømmende sødme med beatet, det hårdtslående hjerte, som modsætning.
Chvrches er et kontrastfyldt band, og de får det til at fungere for dem. De laver dansabel elektropop med hårde beats, der får balance på grund af Laurens Mayberrys lillepige stemme, der flyder og giver luft til den bastante musik. Bandets poppede musik svarer slet ikke til deres seriøse udtryk på scenen. Der bliver sagt meget lidt, og Iain Cook og Martin Doherty står det meste af tiden som saltstøtter bag deres keyboards og spiller koncentreret. Det ligger i poppens glade natur, at musikken som regel går hånd i hånd med boblende glæde og smil. Det er ikke en kliché, som Chvrches understøtter. På denne torsdag aften var det de dystre følelser, der blev brugt som fremdrift for bandets performance. På Arena skabte de et rum, hvor publikum kunne hengive sig til musikken. Uden pause eller tøven, men med fuld fart ud over stepperne gav de gentagne gange folk brandstof til at fortsætte festen, og muligheden for at kunne tage rytmerne med sig i blodet og danse i de sene nattetimer.
