Jethro Tull på Docken den 2/3

Jethro Tull fejrer i år 50 års jubilæum, med den oprindelige forsanger og fløjtenist, Ian Anderson, stadig i front for bandet, som har solgt mere end 60 millioner albums, siden de blev dannet i 1967. Bandet har gennem tiden spillet blues, progressiv rock, hard rock og folk, men altid med den karismatiske og komplekse sanger og komponist i front, som ynder at stå på ét ben, når han spiller sin tværfløjte. Det gør han næppe i dag, da den gode Ian Anderson er over 70 år og næppe besidder fordums kræfter og smidighed. Dermed ikke sagt, at Jethro Tull ikke leverer et komplekst og nærværende rockshow, for det er der altid garanti for, når der bliver sat strøm til de gamle hits fra Aqualung, Thick as a Brick og Heavy Horses.

Denne aften er spillestedet det helt nye Docken ude på Nordhavn, som også tilbyder konferencer, teater, udstillinger og firmafester, og det skal blive spændende at se, hvordan de nye rammer kommer til at fungere som koncertsted. Men én ting er sikkert, Jethro Tull skal nok gøre deres for at skabe en gedigen rockfest!

Written By
More from Carsten Meedom
The Michael Schenker Group: The 30th Anniversary Concert Live In Tokyo
Lad det være sagt med det samme og helt uden tvetydighed: Man...
Read More
0 replies on “Jethro Tull på Docken den 2/3”