Deathening: Antifascist Death Metal

Det sædvanlige indhold hos de nordiske death metal-bands om hekseafbrændinger og vikinger i kamp er hos Deathening erstattet med en mere omnipotent tilgang til ondskaben, og forsanger Kalle Nimhagens henholdsvis dybe growl og skingre skrig tager os med på en rejse over 11 skæringer, der i den grad tager udgangspunkt i ondskaben, som vi møder den i den moderne verden.

”Svensken kommer! Svensken kommer!!”

Det råb har gjaldet mange gange på Sjælland gennem de seneste mange hundrede år, når svensken enten har sejlet eller gået over sundet for at angribe deres danske naboer. Mangen en hovedskal er blevet knust af tunge slagvåben, og nu kommer svensken igen fremstormende. Heldigvis er de tunge slagvåben erstattet med tunge rytmer og aggressive guitarrif, når den svenske kvartet kaster deres tredje album på gaden med titlen Antfascist Death Metal.

Det sædvanlige indhold hos de nordiske death metal-bands om hekseafbrændinger og vikinger i kamp er hos Deathening erstattet med en mere omnipotent tilgang til ondskaben, og forsanger Kalle Nimhagens henholdsvis dybe growl og skingre skrig tager os med på en rejse over 11 skæringer, der i den grad tager udgangspunkt i ondskaben, som vi møder den i den moderne verden. Og som sådan er Deathening et frisk pust i den lige lovlige store skare nordiske vikingebands, som bruger genren til at sælge sig selv som Odin og Thors bannerførere.

Men der, hvor Deathening i den grad vælter lytteren omkuld, er i deres kombination af hardcore death metal og den mere klassiske heavy metal, som vi kender den fra 80’erne. Især Pål Callmers og Niklas Fridhs parløb på deres guitarer får det til at slå gnister med klassiske riff og seje, korte guitarsoli. Midt i det støjende helvede dukker pludselig en melodistump op, og ondskaben får et menneskeligt ansigt for en stund, inden ragnarock igen bryder løs.

Hvad adskiller Deathening fra den store pøl af death metal-bands? For det første et uhørt højt bundniveau i sangskrivningen, med noget nær det mest tight spil, jeg længe har hørt. Og så er det super produceret med god plads til at skille instrumenterne ad i lydoplevelsen. Der er ikke den wall of sound, hvor det hele ofte mudrer sammen i et uhæmmet støjinferno, hvilket kan være fedt nok, men Deathening vil og kan bare noget andet. De spiller med en inerti og en kvalitet, der ligger milevidt fra de fleste hedninge med en spade og en kølle i hånden. Så pas på derude, svensken kommer! Og der er højrisiko for at få pandebrasken slået ind af den antifascistiske dødsmetal.

Karakter 8

Karakter

8
Written By
More from Carsten Meedom
20.11.24 – Saga – Amager Bio
At julen ligger i december er gennem de seneste par tusind år...
Read More
0 replies on “Deathening: Antifascist Death Metal”