Poleret rebelskhed
Det var med bange anelser, at jeg onsdag aften bevægede mig mod TAP1, i den tidligere spritfabrik på Amager, for at høre den svenske folk/pop-duo First Aid Kit. Rygter har flere gange fortalt mig, at lyden i den gamle tappehal er forfærdelig, og det er bare ikke til at bære, når det er lyden, der vælter en koncert.
Fremmødet i hallen var fint. Omtrent 4000 gæster havde indfundet sig, og både garderobe- og øl-køen var meget overskuelig. De mange søjler i hallen tvang publikum til at overveje deres ståplads nøje, og jeg fik heldigvis placeret mig i den forreste del af hallen med to mikrofoner i syne.
Kl. 21.10 gik First Aid Kit på scenen, hvor de åbnede med den nye ”Distant Star”, og det var med lettelse, at jeg kunne konstatere, at søstrene Söderberg og deres band havde helt styr på lyden i tappehallen. Klara og Johanna stod forrest på scenen – Klara med den akustiske guitar og Johanna på bas. Bandet var pakket lidt væk i mørket bag dem, hvilket var ærgerligt, da de både var dygtige og karismatiske. Heldigvis skulle de få lov til at krybe ud i lyset senere under koncerten.
Der er sket meget for Söderberg søstrene siden de som teenagere i 2008 iført skovmandsskjorter sang en skrabet og smuk version af Fleet Foxes’ ”Tiger Mountain Peasant Song” i skoven og nærmest blev et Youtube-fænomen. Fire studiealbum og fire EP’er er det blevet til siden 2008 – senest det anmelderroste Ruins i slutningen af 2018. Heldigvis gav de os i aften et velvalgt udpluk af dette efterhånden solide bagkatalog.
Efter en rolig start, hvor publikum og First Aid Kit måske skulle se hinanden lidt an, kom der lidt mere liv på scenen med ”Master Pretender”. Der kom bevægelse på scenen, og det smittede hurtigt af på publikum, der nu både vuggede og sang med. Og når vi nu er ved publikum, så vender jeg tommelfingeren opad for deres evne til ikke at stå og filme med mobiltelefoner. Det er efterhånden normalt at se et hav at telefoner over publikums hoveder, og i aften kunne det antal jeg spottede tælles på én hånd.
På ”When I Grow Up”, der oprindeligt er lavet at svenske Fever Ray, gæstede Amanda Jenssen scenen. Hun var iført en orientalsk kjole og hovedbeklædning, og hendes vokal var et flot supplement til søstrenes i forvejen smukke vokalharmonier. Også på den populære ”Ghost Town” var der en gæst på scenen. Denne gang var det opvarmeren Sarah Klang, der sang med. Vi blev bedt om at række telefonerne i vejret med blitzen tændt, og selvfølgelig er de 4000 gæster her tilgivet for at gøre den nu mørklagte sal og nummeret smukt.
First Aid Kit havde fordelt højdepunkterne helt perfekt. Både nostalgisk og smukt var det også, da vi fik gennembruddet ”Tiger Mountain Peasant Song”. Festligt og løssluppent var det, da vi blev opfordret til at skråle med på la-la-la passagerne i ”Hem of Her Dress”. Kun med hjælp fra en hvad der lignede en studie-mikrofon fra 1950erne, placerede Klara og Johanna sig tæt sammen forrest på scenen og fik selskab af to bandmedlemmer på henholdsvis trombone og mandolin. Nu spottede jeg arme der blev lagt om skuldrene på hinanden blandt publikum, og der var dømt fællessang.
Et skud rebelskhed fik vi med “You Are The Problem Here”. Klara greb den elektriske guitar, og i forbindelse med nummeret gav hun en kort brandtale, hvor hun kommenterede på både voldtægter og kvindenedgørelse, og opfordrede kvinder til at stå sammen og råbe “Hell no!”. Et “Hell yes” til First Aid Kit for at italesætte det højaktuelle tema.
Koncerten blev rundet perfekt af med de nye ”Rebel Heart” og ”Fireworks” og endelig den eftertænksomme og personlige ”My Silver Lining”. Koncerten kunne sagtens være endt med fest og fællessang, men det gav et lige så godt billede af aftenens koncert, at det hele endte hyggeligt og med smil og taktfaste klapsalver hos et meget tilfreds publikum.
First Aid Kit kan virke pæne og ufarlige, med mindre man går tættere på og kradser lidt i overfladen. Helt tæt på søstrenes univers kom man i den grad denne aften i TAP1, hvor de sammen med et fremragende band, leverede en solid koncert. Livebandet gav musikken en robust bund, og tilføjede flere numre et ekstra skud power i forhold til på album. Vi fik en fest. Vi fik kuldegysninger. Vi fik en fremrangende koncert, hvor Klara og Johanna Söderberg gav os et levende show, der sad i kroppen under og efter koncerten.
