Copenhell 2022 – Onsdag

Lydsyn på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)

Copenhell 2022

Tre års metaltørke skulle endelig forløses med fire dage i helvede på Refshaleøen, i selskab med 30.000 dedikerede gæster og det stærkeste lineup i festivalens historie. Tre hovednavne, som hver især kunne bære hver deres festival – plus det løse – skulle sørge for, at den musikgenre, der grundlæggende er defineret som beskidt og hårdtslående rockmusik i alle dens afskygninger, ville underholde, tænde op under og begejstre de mange fremmødte.

Første dags program havde mægtige Metallica på som aftenens hovednavn, men først skulle man igennem Hell’s Gate for at få sit armbånd – og det er altid en djævelsk udfordring, når logistikken skal fungere med så mange mennesker på så lidt plads. Men godt arriveret på den gammelkendte plads er det første, man lægger mærke til, at alting faktisk er forandret. De to hovedscener er stadig placeret på baggrund af de skrånende bakker, men resten af området er udvidet og redesignet i en sådan grad, at man nærmest farer vild, når man begiver sig ind i de nye backstage-områder med lounge og snørklede stier. Der er virkelig gjort noget ud af de nye områder, og den ekstra plads er også nødvendig til de mange ekstra gæster, som dingler rundt mellem scenerne. I den sene eftermiddagssol satte vi kurs mod den næststørste Hades-scene, hvor Ugly Kid Joe snart skulle forsøge at revitalisere deres fusionsmetal fra de tidlige 90’ere.

Ugly Kid Joe på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)

Ugly Kid Joe

De amerikanske College rockere fra 90’ernes Sunny California sparkede for alvor festen i gang på Hades, hvor der allerede var fyldt godt op med publikum. Og allerede fra starten af fik Mr. Whitfield Crane, der lignede en forvokset surfer boy, sat fut i folk med metalmusikkens svar på Kaptajn Jespersen. Det mest imponerende var, at folk deltog med liv og sjæl, og snart bølgede en skov af hænder først den ene vej og så den anden, og pludselig skulle vi hoppe, men musikken var faktisk forbløffende frisk og ikke så bedaget halvfemseragtigt, som jeg havde frygtet. Min erindring om dette band er deres eneste superhit ”Everything about you”, som selvfølgelig kom som næstsidste nummer. Men inden da fik vi en varieret og festlig metalmusik, der i den grad fik folk med på lægterne og smilet frem på læberne.

Ugly Kid Joe på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)

Og da drengene sluttede af med Motörheads ”Ace of Spades”, var der ikke et øje tørt. Det kan godt være, at nogle af numrene faldt igennem med deres slagbas og fusion mellem hiphop og metal, men i det store hele lykkedes det for de amerikanske college boys at skabe en fest, der nåede helt op på sidste række på bagerste græsplæne. Hatten af for det!

Red Fang

Næste skud fra hoften var fra de lige så amerikanske veteraner fra Portland, Oregon, som ”kun” har godt 17 år på bagen. Men også her blev der skudt en fest i gang fra den mindre Pandæmonium-scene. Dog af en noget andet og mere støvet en af slagsen.

Red Fang på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)

Bandets sumpede stonerrock med afstikkere til fræsende garagerock virkede på forunderlig vis uden de store armbevægelser. De fire midaldrende mænd, der så lige så chilled og casual ud som i deres lige så fjollede og gakkede musikvideoer, leverede en heftig perlerække af nyt og gammelt fra deres fem albums. I modsætning til Ugly Kid Joe var der ikke den store kommunikation med publikum, men det var tydeligt, at gutterne på scenen hyggede sig med deres larmende garageprojekt, som på magisk vis havde udviklet sig til et solidt brand, som ofte gæster de danske breddegrader.

Red Fang på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)

Publikum var i den grad med til festen, og spontane crowd surfere dukkede op og hyldede bandet fra liggende tilstand, og således beriget dinglede vi videre til den mindste Gehenna-scene, hvor de danske punkrockere fra Eyes tog os under kærlig behandling den følgende times tid.

Eyes

Den københavnske kvintet er ikke ligefrem kendt for at være crowd pleasere, og jeg skal da love for, at nummeret ”Swim” fra deres debutalbum Underperformer satte en fed hardcore streg under, hvilken fest Victor Kaas på vokal inviterede de indbudte gæster til. Det var fuldstændig kompromisløst punkrock som vi kender det fra Converge, og uden noget der bare mindede om et catchy refræn eller syngbar melodistump.

Eyes på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)

Til gengæld fik vi den ene solidt pumpende rytme fra de to guitarister, som blev godt supporteret af den hårdt arbejdende rytmesektion på bas og guitar. Rytmen var også med til at holde det hele godt nede på jorden, når Kaas nærmest eksploderede i frådende raseri på scenen, mens han indpiskede den ene moshpit efter den anden. Det er komplet umuligt at skelne ord endsige sammenhænge i Kaas’ vokal, men det er nok heller ikke hensigten.

Eyes på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)

Så længe publikum kvitterede med en sammenhængende mosh pit, var Kaas og Co tilfredse. Og at dømme ud fra de storsvedende, halvnøgne mænd, der en gang imellem klemte sig ud indefra, gik det heftigt for sig! Konfrontatorisk, kompromisløst og nådesløst. Velkommen til Eyes!

Metallica

Den sidste fest på Helviti var med gigantiske Metallica, som kickstarter deres Europaturné i lille Dannevang. Der vil helt sikkert blive skrevet meget om denne koncert, da den som begivenhed er enorm. Metallicas plads i Copenhells program er indlysende og især set i lyset af Lars Ulrichs lyst til at besøge hans hjemlige breddegrader, men det siger også noget om, hvor stor en succes Copenhell reelt er blevet på kun 12 år!! Det første år var der 5.000 betalende gæster, og scenerne var markant mindre end de kæmpe tårne, der rejser sig op foran publikum i dag. Havde dette års festival ”kun” Metallica som hovednavn, ville det stadig være en kæmpe skalp at hente for arrangørerne. Og at tænke på, at vi stadig skal se Kiss og Judas Priest i dag, inden det hele slutter på lørdag med selveste Iron Maiden og Mercyful Fate, gør programmet bare endnu vildere og ufattelig. Men denne aften skulle Metallica vise deres værd på den relativt beskedne scene på Refshaleøen.

Selve opsætningen af scenen var et studie i gennemtænkt æstetik og teknik. Bagtæppet bestod af kæmpe tredimensionelle kasser, der gengav billeder, der relaterede sig til de enkelte melodier. Der var kræset for detaljen, og især under ”Seek and Destroy” viste de gamle koncertbilletter fra firserne og enkelte liveklip blandt andet med Cliff Burton, der svingede garnet back then. Men det hele startede ude på den halvcirkel, der buede ud foran scenen, og hvor det første trommesæt til Lars var sat op. Her fik vi ”Whiplash” og ”Enter Sandman”, inden trommerne forsvandt i gulvet, og bandet rykkede tilbage på hovedscenen. Resten af aftenen spadserede stort set hele bandet rundt på scenen, og det lykkede Hetfield at synge fra fem forskellige mikrofoner. Lars Ulrich stod ofte op og tæskede løs på trommerne, og havde tydeligvis tænkt sig at være med i festen så meget som overhovedet muligt.

Og blev det så en fest?

Det blev i hvert fald en overbevisende og sindssyg flot koncert med et af de største metalbands ever!! Ingen tvivl om det. Men det man nok må erkende er, at de fire modne herrer på scenen ikke længere er de fire vrede unge mænd, de var engang. James Hetfield gjorde hvad han kunne for at række ud til publikum, men jo ældre han bliver, jo mere sympatisk fremstår han. Og det er måske her kæden hopper lidt af, da ”Creeping Death”, ”For Whom the Bells Toll” og mægtige ”Master of Puppets” manglede lidt af den vildskab og vrede, som nok ikke længere er der i samme grad eller form hos især Hetfield, som mere og mere ligner én, der har forsonet sig med sine indre dæmoner.

Galleri

Suicidal Tendencies på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Suicidal Tendencies på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Suicidal Tendencies på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Eyes på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Eyes på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Eyes på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Eyes på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Eyes på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Red Fang på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Red Fang på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Lydsyn på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Lydsyn på Copenhell 2022 (Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen)
Written By
More from Carsten Meedom
Chad Valley: Equatorial Ultravox
Der er noget uskyldigt og ufordærvet over Manuels numre, men heri ligger...
Read More
0 replies on “Copenhell 2022 – Onsdag”