Flinke norske hipstere spreder kærlighed på Arena
Det er lørdag og batteriet på dig, din iPhone og power bank er i bund, men det er Kings of Convenience og de har kuren med til os: tilbagelænet lørdags-chiller-easy-listening-musik leveret helt nede i den langsomme takt og tilbagelænet fremført af bandet fra Bergen.
Erlend har skiftet sin vintage Fender elguitar fra i torsdags ud med en akustisk og i stedet for coole klodser (red: akkorder) spiller han i dag frit, fint og smukt fingerspil, men han mestrer også finurligt og charmerende ‘luft-trumpet’ og han flirter med publikum. Altså, undertegnet er på få dage gået fra mindre skeptisk og uvidenhed til rendyrket fanboy af Erlend Øye og alt hvad han bringer med sig og for mig personligt en øjenåbner her i jubilæumsåret. Jeg er tilsyneladende late bloomer i denne sammenhæng for det virker som om alle på Arena kender kender alle sange og der synges med. Arena og omegn er fyldt godt op, og publikum er ‘på’, efter en fredag med regn og koldere vejr. Tæpper, solbriller og kæresten i hånden – det her er en perfekt placering på festivalens sidste dag, hvor man måske i højere grad tager koncerten på afstand i solen.
Hver enkelt nummer fremstår skrøbelige, uhyggeligt smukke og næsten svævende i den måde bandets sammenspil kommer langt udover scenekanten i Arena og udover det store rum og menneskemængde – det høres under fællessang, hvor alle (minus mig forståes) stemmer i. Det er faktisk lidt af en bedrift at kunne det med denne type musik i så stort et rum.
Erlend ved godt hvordan man pleaser en crowd og de nu trætte og modtagelige festivalgæster med paraderne nede og da han roser Roskilde festival til skyerne er der ‘Big applause’. ‘We have a special thing for you – the Whitest boy from Berlin’ og ind træder Erlends andet musikalske og mere elektroniske projekt. Humøret stiger yderligere og hele Arena klapper med.
Det fine akustiske flyder sammen med det elektroniske den kombi svinger helt perfekt. Orgelpassager der flyder, og det der virker som Erlends varemærke – at anslå sine akkorder kort og præcist. Publikum starter en tidlig fest, og koncerten afsluttes med at de måske lidt tilbageholdne og beskedne bandvenner fint krammer i en cirkel. Alt er som det skal være
