Amerikanske DIIV har tidligere leveret fremragende koncerter her til lands. Bl.a på Loppen hvor de fik begejstret publikum med deres honningdryppende shoegaze tilsat knitrende og eksplosive støjbredsider, helt i den klassiske ånd fra halvfemserbands som især My Bloody Valentine, Ride og Slowdive. Men DIIV har også en mere tilbagelænet og emotionel sound, der lægger parallel til nyere arvtagere som Bdrmm.
Denne gang, med bandets støt stigende popularitet, var turen nu kommet til det noget større venue Store Vega. Det huser 1500 levende sjæle, når der er udsolgt, hvilket ikke var tilfældet i aften. Men mange forventningsfulde ansigter var dukket op, nok til at fylde gulvet, så selvom balkonen var aflukket gjorde det absolut ingen forskel og man følte det på ingen måde affolket.
Kvartetten er på tour med deres seneste album – det fremragende Frog In Boiling Water. Albummet er mere tilbagelænet og ikke så frembrusende som deres tre tidligere album og kan i momenter synes en smule fersk, selvom melodierne titter frem og vinder over tid ved gentagne lyt. Men det er som om DIIV i denne ombæring holder lidt igen og sparer på de ellers så karakteristiske crescendoer. Som om de ikke vil give os det, de tidligere har excelleret i, men hellere vil spille henholdende. Derfor var det interessant om de nye numre ville få mere pondus og vægt i livesammenhæng.
Koncerten lagde for med en video af en L. Ron Hubbard Scientology lignende mand, der tilkendegav, at aftenen ville være en transcenderende oplevelse, mere end en egentlig koncert. Det var vidst mere en gimmick, end egentlig hold i virkeligheden, for selvom der aftenen igennem blev vist adskillige visuals mellem numrene af samme karakter – herunder ironisk/sarkastiske tag på den moderne internetindustris vide rammer for politisk og økonomisk reklame med forsanger og guitarist Zachary Cole Smiths i hovedrollen som Troll iført hvid hospitalsdragt – Ja så blev det en helt igennem klassisk koncert uden yderligere dikkedarer. Og heldigvis for det.
Bandet gør ikke meget væsen af sig på scenen. Et lille hello and good evening blev det til og lidt tak mellem numrene, men ikke yderligere, for det var musikken der var i højsædet og intensiteten og den samlede oplevelse skulle ikke forpurres af dialog mellem band og publikum.
“In Amber” fra Frog In Boiling Water lagde for efterfulgt af “Like Before You Were Born” fra Deciever. Der var lidt buldrende og ærgerligt dominerende trommer fra start med lydmanden fik styr på sit mixerbord som aftenen skred frem. “Brown Paper Bag”, “Soul-net”, “Everyone Out”, “Reflected” og det forrygende titelnummer fra nykomlingen viste, at den plade sagtens kan stå mål med tidligere bedrifter, når det kommer til punch og tunge guitarbredsider fra både Cole Smith og Andrew Bailey. Colin Caulfield og Ben Newman på henholdsvis bas og trommer spillede også fortrinligt og lagde en massiv bund, når der for alvor blev trådt på distortionpedalerne. Men DIIV gør sig også udmærket i de drømmende og smukke sekvenser stort set samtlige af deres numre benytter sig af. Man kan måske indvende at formlen bliver vredet til det yderste og at det kan synes en kende ensformigt indimellem, men bandet gør det så overbevisende, at man til fulde køber ind på de snigende memorable melodier.
Fra de tidligere plader var især den afsluttende triade inden tæppefald bestående af tre af Decievers allerbedste momenter: en langsomt opbyggende “Between Tides” med et forrygende og sugende klimaks, en pumpende og gyngende vervremdungsudgave af “Blankenship” og den lange og mastodontisk tunge afslutter “Ascheron”, den rene pure glæde for shoegaze-feinschmekere og man følte sig direkte hensat til de klassiske 90´er koncerter på fineste vis. DIIV´s ophav fornægter sig ikke og Brooklynkvartetten står ved sin fornemme arv med stolthed.
Efter en kort pause med dertil indlagt video, hvor Cole Smith på finurlig vis fremtræder som entreprenant influencer udi medicinal,- og netværksindustrien, kom bandet retur og leverede en solid dosis ekstranumre bestående af de fire bedste numre fra henholdsvis Oshin, Is The Is Are, Deciever og Frog In Boiling Water i form af “Healthy Moon”, “Raining On Your Pillow”, “Horsehead” og “Doused”, hvoraf de sidste to er eklatante livefavoritter og tydeligvis også publikumsdarlings, for her bliver der for alvor gang i det ellers naturligt sløve søndagsfremmøde.
Thanks for coming var udgangsreplikken fra fåmeldte, men musikalsk engagerede og skiftevis bistert drømmende Smith Cole & Co. og hvor var det dejligt befriende, at opleve en koncert uden de store udenomsarmsving, men blot med fokus og vægten på de essentielle, nemlig musikken.
En fin aften fra et yderst velspillende band, der stensikkert godt gad være på Vesterbro, selvom det var en regnfuld og trist søndag i november.
Kom endelig igen, når i har en ny plade under vesten.
