Den amerikanske L.A.-baserede Jessica Pratt har en mesterlig fornemmelse for sangskrivning, hvor hun bruger hendes følsomme stemme til at drage lytteren ind i hendes musikalske univers. Hendes musik emmer af nostalgisk 1960’er drømmepop med en undertone af folk og lidt bossanova-rytmer. Hun bruger musikken til at skabe et intimt rum, hvor musikken svæver florlet mellem hende og lytteren, og det er ret fortryllende at opleve.
Efter lidt knas med lyden kom den amerikanske sangerinde Jessica Pratt flot fra start med ”World on A String” fra 2024 albummet Here in the Pitch. Hendes nænsomme vokal flød beroligende udover publikum, der vuggede til de delikate synth strygere og tonerne fra sangerens semi-akustiske guitar.
Jessica Pratt sad fra start helt iklædt sort i midten af scenen med en guitar i hendes skød og dirigerede hendes band gennem settet. Her blev hun siddende, mens hun og band spillede sig gennem en blanding af nye numre fra førnævnte album samt nogle af hendes mere folk-inspirerede sange fra 2015-albummet On Your Own Love Again.
Udfordringen ved hendes musik er dog også, at det ene nummer glider sømløst ind i det næste. De toner, der i starten var beroligende, gik derfor til dels hen og blev en anelse bedøvende, fordi koncerten skred frem uden i de store musikalske udsving. Den bedøvende effekt var endda så stærk, at publikum knap nok nåede at opfatte, at koncerten sluttede. Da den bittersøde ballade ”Fare Thee Well” klingede ud, rejste Jessica Pratt sig med et mumlende farvel, og så var koncerten pludselig slut.
Jessica Pratts koncert kan derfor bedst beskrives som et fortryllende øjeblik, der gilder ind i hukommelsen som et behageligt minde – flygtigt og vægtløst som sangerindens musikalske univers.
