Midnatsseancen på Avalon med Neckbreakker er dødsmetal, som det skal serveres: groovy, energisk og med et glimt i øjet. Bandet, der tidligere gik under navnet Nakkeknækker (som der sjovt nok stadig står på deres banner i aften – en hyldest til de gamle dage?), har i den grad fået vind i sejlene, og det mærkes allerede fra første nummer, hvor frontmand Christoffer Kofoed indtager scenen med en selvtillid, der matcher de helt store navne.
Publikum er klar, og det samme er bandet. Avalon-teltet rummer både de dedikerede fans forrest og de nysgerrige festivalgæster længere tilbage, men det tager ikke mange minutter, før nakkerne vipper synkront i takt til de tunge riffs og breakdowns. Det er dødsmetal med masser af hardcore-energi, og der bliver ikke sparet på cirkelspark eller publikumsopfordringer. Vi er ikke mange, men det betyder tydeligvis ikke noget for bandet. Der er ikke meget døsig festivalstemning tilbage, da de sender numre som “Putrefied Body Fluid” og “Purgatory Rites” ud over den øltrætte masse.
Bandet spiller med et overskud, der vidner om rutine, men også om sult. Siden skiftet på trommeposten har nogle måske sat spørgsmålstegn ved, om de kunne holde niveauet, men det er hurtigt glemt. Det nye lineup spiller stramt og med masser af nærvær – og det er svært ikke at lade sig rive med, selv hvis man ikke er dødsmetal-connaisseur.
Neckbreakker fremstår som et band, der har fundet sin egen plads og ikke lader sig kue af sammenligninger. De leverer et intenst sæt uden fyld, og da natten er omme, er der næppe mange, der ikke har fået rusket nakken godt igennem.
