15.03.13 – Raveonettes – Store Vega
byRaveonettes kørte aftenen hjem på fede melodier uden meget unødigt fyld, en fremragende lyd, en udpræget fornemmelse for mørke fortættede stemninger, musikalsk skarphed og så den satans coolness.
Koncerter & festivaler
Raveonettes kørte aftenen hjem på fede melodier uden meget unødigt fyld, en fremragende lyd, en udpræget fornemmelse for mørke fortættede stemninger, musikalsk skarphed og så den satans coolness.
Torsdagens tripple rock act var en ordentlig trefork i røven på dem, der stadig tror, at Amager Bio kun tilbyder gammelmands blues a la Walter Trout. Denne aften holdt svenske Graveyard rockfanen højt hævet over et dedikeret dansk publikum med en langt mere livsfarlig form for blues-rock.
Frontallappen ryster, fontanellen syder, bukserne blafrer, ørerne er på ekstremt overarbejde på grænsen til det ubærlige, mellemgulvet presses og solar plexus går i dissonansfrekvens, der giver skiftes vel,- og ubehag. Ja selv rectum synes ikke at gå fri, for min sidemand fjerter og har et plaget ansigtsudtryk.
Samlet set var der ikke det store bid i den performance The Sword leverede denne aften, og de når altså ikke langt i min karakterbog ved at forsøge at agere übercool og underspillede.
Det forpligter, når man har noget nær verdens bedste riffs. Så skal man kraftpeterstejleme fyre bomben af lige i fjæset på publikum – og det kan man ikke ligefrem sige, The Sword gjorde denne aften.
Når Goethe et sted siger, at vi skal hylde digteren til at leve et liv i stor, følelsesmæssig smerte, så vi andre kan nyde godt af deres martrede poesi, tænkte han på mennesker som Scott Kelly.
Det stod hurtigt klart, at det ikke var den velfriserede og tilbagelænede Lanois, der var kommet på besøg her. Tværtimod var det en indfølt og momentvist jammende og distortet udgave af den canadiske musiker, der trådte i karakter med en fin blanding af nyt og gammelt.
Danmarks doommetalstolthed, Saturnus, udgav i torsdags deres nyeste album og det blev fejret med et tungt og stemningsfuldt releaseparty på Loppen på Christiania i København.
Opeth leverer krævende og kompleks metal. De kræver indlevelse, tid og tålmodighed. Svenskernes tunge og stemningsfulde version af metalgenren resulterer i lange numre med forskellige passager, der veksler mellem tung dødsmetal og voluminøs, mørk og melankolsk rock.
Denne sidste søndag i november blev en udpræget gennemarbejdet blanding af steril æstetik og varm groovy organisk musikalitet på højt højt niveau. The xx formåede at løfte deres undseelige moderne vuggeviser ind i et både pumpende og spillevende setup, der gik efter både benene, eftertænksomheden og de dybdeborende og pulserende basfrekvenser.
Endnu engang besøgte Django Django lille Danmark og for første gang, spillede de i København. Og på denne mørke torsdag aften fik de fremmødte alt, hvad hjertet kunne begære, dog var der mest fest og farver og måske lidt for lidt inderlighed. Men indtrykket er bestemt seværdig, og næste gang de lægger vejen forbi Danmark, kan vi bare håbe på lidt mindre party og lidt mere følsomhed.
Jeg havde ikke forventet mig det helt store denne aften i Vega, og særligt ikke i lyset af, at Kamelot lige har hentet en ny forsanger ind fra venstre. Men jeg skal da love for, at Kamelot kom, så og sejrede, og det var helt tydeligt, at de sjældent havde følt sig så velkommen som de var denne aften hos et fantastisk veloplagt publikum.
Katatonia er et gudeband, der sjældent – hvis ikke aldrig – formår at forløse sin storhed på en scene, alligevel vender jeg altid snuden mod hovedstaden, når de spiller, i håb om at netop denne gang bliver koncerten hvor alting går op i en højere enhed.
Desværre levede bandet ikke op til de høje forventninger de ellers havde gjort sig fortjent til. Ganske vidst spillede de ekstremt overbevisende, men nåede sjældent at få deres imponerende sammenspil til at skabe en nævneværdig respons hos publikum.
På trods af bandets korte karriere, må jeg desværre allerede konstatere at Tame Impala har et bundniveau der er skræmmende lavt. Heldigvis kan de også fylde tilpas med kul i deres psych-rock damper, så lavpunkterne minimeres, og de psykedeliske toner bliver til at behageligt hav af lyd, og det skete gudskelov denne aften.
De gamle synthrock-helte i Ultravox leverede en fornem koncert i Amager Bio. Intet mindre end 26 numre præsenterede de det aldrende publikum for og sikke en sætliste.