Kvalitetshåndværk – på godt og ondt
Den amerikanske sangskriver Brett Perkins, der har slået sig ned i Danmark, og som har bistået en lang række danske sangere og sangskrivere bag kulisserne, forsøger sig nu med en solo-udgivelse. Og det er en udgivelse, som man på den ene side ikke kan finde ret meget dårligt ved – men der er heller ikke ret meget godt.
Kvaliteten i sangskrivningen er høj, og de fremføres stilsikkert på en rolig bund af primært akustisk rockbesætning. Titelnummeret er pænt, nydeligt og fængende, og det er kendetegnende for det meste af albummet. Det er godt håndværk. Der er ingen skarpe uslebne kanter, alt er malet med nydelige og alt-dækkende penselstrøg – og det er fint og fornemt.
Men det er altså også temmelig uinteressant. Det er som om, at sangene er skrevet for sangskrivningens skyld. Ikke fordi der er historier der skal fortælles, ikke fordi sangene udspringer af noget bestemt, der har trængt sig på. Og det er rigtig ærgerligt, for med en mere tydelig fornemmelse af, at Brett Perkins havde haft andet end sange på hjertet, så havde der været stort potentiale.
”Lullaby & Goodnight” er en fin afslutter, som skal have gode ord med på vejen. Men ellers er indtrykket, at der er lidt for lidt udtryk og vilje – og lidt for meget håndværk – over Brett Perkins første soloalbum.
