Art Cinema: Art Cinema

Med Jytte Lindberg som det dragende og karismatiske midterpunkt, debuterer danske Art Cinema, der er samlet omkring multi-instrumentalisten Robin Taylor. Stilen er storladen, pompøs og til tider ekstremt udtryksfuld.

cover-artcinema-artcinema-2009-300x300

Spændende dansk art-rock

Med Jytte Lindberg som det dragende og karismatiske midterpunkt, debuterer danske Art Cinema, der er samlet omkring multi-instrumentalisten Robin Taylor. Stilen er storladen, pompøs og til tider ekstremt udtryksfuld. Instrumenteringen er voluminøs, og særligt indblandingen af metal-guitar og saxofon har sin stærke effekt sammen med Lindbergs muskuløse vokal.

På åbneren ”White Frozen” kombineres en decideret mavepuster med rejsning af de små hår i nakke og på arme i en gigantisk arrangeret og usædvanligt udtryksfuld skæring. ”What Am I Doing Here” nærmer sig samme topniveau, og man imponeres ofte over de mange veltænkte krinkelkroge, som Art Cinema fører deres lyttere sikkert igennem.

På de mere afdæmpede og poppede numre som ”World of Shadows” og ”Dreaming of Metamorphosis” har Art Cinema ikke helt samme succes, men at bandet også kan skabe det intime og ultratætte nærvær i lavere tempo, bevises på ”Last Day of Summer”, der i sin første halvdel kryber helt ind under huden, inden guitar og saxofon-soli snor sig rundt om hinanden i en eksplosiv afslutning.

Generelt et imponerede debutværk fra Art Cinema. Ofte har debutanter det problem, at når de vil for meget og lægger for mange lag på musikken, så har de svært ved at styre helheden. For Art Cinema synes det at virke omvendt. Når de giver fuld gas og lukker op for alle kanaler, så er de på deres hjemmebane og trækker alt det bedste frem fra ukendte gemmesteder. Til gengæld er der brug for at arbejde på de mere afdæmpede passager, som trænger til en finpudsning.

Written By
More from Morten Wamsler
Tim Kasher: The Game Of Monogamy
Tim Kasher viser et storartet potentiale, og dette album er et meget...
Read More
0 replies on “Art Cinema: Art Cinema”