The Amber Light: Play

Selvom tyske The Amber Light viser stor kunnen på enkelte områder, så mangler de at styrke sig i også at levere varen, når de bryder ud af deres vante omgivelser. Men snyd ikke dig selv for ”Drake” og ”Never Fade Out”, som er glimrende sange for dem, der holdt af 90’ernes britiske indiescene.

cover-theamberlight-play-2009-300x300

Britisk-inspireret indie-overraskelse fra Tyskland

The Amber Light er et tysk baseret band, der efterhånden har holdt sammen i små ti år. Debutalbummet Goodbye to Dusk Farewell to Dawn gav bandet en vis opmærksomhed, og de fik mulighed for at turnere i en stor del af Europa og spillede sammen med en række større navne som Marillion, New Model Army og Wir Sind Helden.

Og nu – godt fem år senere – er bandet klar med sit andet fuldlængde album. Og det viser The Amber Light som et atypisk tysk indierock-band, for hvor mange af bandets landsmænd tager udgangspunkt i den spinkle og super-melankolske lyd, så har The Amber Light mere luft under vingerne, og fødderne er solidt plantet i den britiske indie-scene, hvor flere bands i midt-90’erne tog gevaldig inspiration fra 80’er-scenen. At The Amber Light har turneret med Marillion er således ikke ulogisk, men mere lige for kunne nævnes genre-fæller som f.eks. Gene.

The Amber Lights store styrke er evnen til at fange lytteren ind i de iørefaldende sange, som på de bedste skæringer åbner roligt og afdæmpet for at udvikle sig i energi, tempo og intensitet. Blandt disse numre er ”Drake” og ”Never Fade Out”, som også viser, at sanger Louis Gabbiani på trods af den relativt spinkle stemme, har mange fine variationsmuligheder i sin vokal, som er med til at trække lytteren tæt på bandet.

Der er mere smæk på guitarerne på åbningsnummeret ”Moody” og ”Fire Walk With Me”, som begge er udmærkede numre, men som også understreger, at det ikke er her, at The Amber Light er stærkest. Dog er det nødvendigt med alsidigheden på et album, hvor den succesrige formel fra top-præstationsnumrene, bliver brugt lidt for mange gange, og det gør enkelte numre en anelse for forudsigelige.

Så selvom The Amber Light viser stor kunnen på enkelte områder, så mangler de at styrke sig i også at levere varen, når de bryder ud af deres vante omgivelser. Men snyd ikke dig selv for ”Drake” og ”Never Fade Out”, som er glimrende sange for dem, der holdt af 90’ernes britiske indiescene.

Written By
More from Morten Wamsler
Solander: Since We Are Pigeons
Solander viser et gigantisk potentiale, og de steder hvor han rammer topformen,...
Read More
0 replies on “The Amber Light: Play”