Diverse: The Best Is Yet To Come – The Songs Of Cy Coleman

Det er med følelserne udenpå tøjet og med sitrende stemmeføring, at en række af tidens stærke personligheder blandt kvindelige musikalske performere, giver versioner af Cy Colemans klassikere. Og det gør de så godt, at nye lyttere kan begynde her.

diversekunstnere-thebestisyettocome-thesongsofcycoleman

Smuk og følsom hyldest

Det er mange sider af Cy Colemans repertoire, der bliver nytolket på denne tribute til den store komponist og kunstner, der døde for fem år siden. Og det er med følelserne udenpå tøjet og med sitrende stemmeføring, at en række af tidens stærke personligheder blandt kvindelige musikalske performere, giver versioner af Cy Colemans klassikere.

Patty Griffin åbner med en af de helt store, ”The Best Is Yet To Come”, der leveres i storladen og filmisk stil. Men allerede på Jill Sobules opfølger ”I’ve Got Your Number” har vi fanget Broadway-tonen, inden Fiona Apple indfiltrer ”Why Try To Change Me Now” i sit viltre univers. Madeleine Peyroux medvirker på den stærkt jazzede ”I Live My Love”, mens Perla Batalla sørger for et af de helt uforglemmelige højdepunkter på den alvorsmættede cross-over ”Hey Look Me Over”, der har den klassiske vokaljazz-feeling, men som er frækt moderne på samme tid.

Nikka Costa giver en klassisk blød soulpop-udgave af ”The Rules of the Road”, som i og for sig kunne have været undværet, men som bør nævnes af hensyn til den fornemme variation på albummet. Missy Higgins afslutter ”In Love Again” må til gengæld ikke forties, for her taler vi en hjertekildrende og varm klaverballade, der tager lytteren med en voldsom inderlighed og skønhed.

Cy Coleman kan med denne tribute blive elsket af et publikum, der aldrig rigtig nåede at kende ham. Måske er stjerneparaden en tand for ukendt, men for dem, der har taget den moderne cross-over til sig, så er dette et fremragende, romantisk, smukt og følelsesladet album, der viser en stribe stærke kvindelige artister fortolke en stor mands værker, der har niveauet til at blive moderniseret og udødeliggjort.

Fornemt!

Written By
More from Morten Wamsler
Ditte Rønn: Echoes of Madeleine
Den danske sangerinde Ditte Rønn debuterer som solist med albummet Echoes of...
Read More
0 replies on “Diverse: The Best Is Yet To Come – The Songs Of Cy Coleman”