De sidste tramp fra elefanterne
Københavnske The Elephants har i januar 2010 meddelt, at historien om dem er ovre. Uenighed om den kunstneriske retning har gjort, at bandet går hver til sit. De uenigheder, som ligger til grund for bruddet kan dog ingenlunde mærkes på bandets sidste album fra november 2009, der fungerer som en glimrende helhed.
Indiepræget er enormt stærkt. De små spinkle guitarer blandes med viltre trommer, hammondorgler, caribiske klaverer, truthorn og melodier der veksler fra introverte genertheder til storladne udladninger. Titelnummeret hører under sidstnævnte, mens den aldeles nydelige ”Eva” hører til de mere nedtonede.
Én af favorit-tingene ved The Elephants er deres udvikling af sangene, som ofte bliver vredet omkring et musikalsk tema, der starter med antydninger, men som til sidst springer ud i fuldt flor. Det gælder til dels på åbneren ”The Organ Grinder”, der har en rastløs rytme, som mod slutningen bliver modsvaret af et eksotisk klaverbankeri, der forplanter sig til trommer og siden influerer på resten af instrumenteringen. ”The Migrant” kringler sig om et medrivende guitartema.
På andre af albummets numre bliver eksperimenterne lidt for langtrukne, som for eksempel på afslutteren ”What Happened?” og på den lidt for luftige, stillestående og melodifattige ”Now”.
Havde The Elephants været lige skarpe på alle numrene på Take It! havde det været forrygende. Der er enkelte lettere søvndyssende perioder, hvor det er vanskeligt at holde fokus, men inden man slumrer helt hen, bliver man vækket til live af en ny lille charmerende overraskelse. Og det er med til at gøre The Elephants til en god ven, man ikke bliver træt af at være sammen med, men som af og til lever lidt for meget sit eget liv.
