Øl, fisse og fækalier længe leve
”Du ved godt selv hvor din tunge den skal hen
Den har været der før og den vil komme der igen
To hvide måner der hvor solen ikke skinner
Positionen er korrekt når de rammer dine kinder”
Red Warszawa har for sjette gang smidt et udspil ud til den sagesløse dansker. Forpestet tilværelsen vil nogle mene, lyksaliggjort den evige drengerøv vil andre mene. Ikke at mene noget vil straks være sværere.
De 4 Årstider I Nordvest er Red Warszawa som de altid har lydt, take it or leave it!, hvilket vil sige kopier af metallens hårde hunde, ikke rene kopier, men så stærke inspirationer, at du kan navngive et metalband til hvert nummer. Det hele serveret i en hjemmegjort produktion, som ville få metalperfektionisten Dave Mustaine til at gå bersærkergang i arrigskab over en tilgang til genren, som sætter de seriøse udøvere i et fingerpegende og nedgørende lys.
Gennemkneppede (undskyld udtrykket) metaltravere udsat for perfide og gustne tekster som man enten må elske eller hade, fylder albummets 17 numre.
Fra ”Sut Den Onde Numse”’s oldschool thrash i en olieindsmurt garage version, over ”De 4 Årstider i Nordvest”’s Pantera goes Iron Maiden riffs, mens drengerøvene drikker mjød og la la skråler i ren vikinge-smadderstil, til ”Karry”’s Rammstein keyboardkor, over ”Rapanden Rasmus” i en metallisk fugleinfluenza versionering, til ”Stram Dressur”’s 80er-thrash i en pik og patter udgave. Og sådan løber pladen galopperende ned ad grovhedens vej, præcis som den fæces der besynges i Red Warszawas ildelugtende univers.
Lækre Jens synger som altid ad helvede til og vil gøre enhver sangaspirant pinligt berørt med sin ubehjælpsomme røst, mens Hævi Henning kan håndtere sin guitar problemfrit, i hvert fald krummer man ikke tæer og Måtten Møbelbanker holder takten helt fornuftigt og uden bøffer.
Skal man have glæde af Red Warszawa, skal man finde de ualmindeligt platte, seksuelt perverterede og analfikserede og stærkt homofobiske tekster morsomme, for rent musikalsk er det milevidt fra nyskabende, endsige habilt metal og leveres i en dilettantisk produktion, som bestemt ikke løfter det i forvejen middelmådige fra jorden.
Personligt trak jeg da på smilebåndet i gamle dage, da Red Warszawa var forfriskende og ret nyskabende, men i 2010 finder jeg mest bulderbassernes fjollemetal infantilt, dumt og bedaget. Chokeffekten er i den grad passé, men det lader bandet til at være de sidste som har opdaget
Uanset hvad man måtte mene om de fire mandlige mongolstrippere (sådan benævner de sig selv), er det altså et noget fesent opkog af tidligere tider Red Warswawa præsenterer os for på De 4 årstider i Nordvest.
