Balkan-bal på nippet til det overgearede
Det er hævet over enhver tvivl, at det er festligt, farverigt, energisk og medrivende at være i selskab med danske Tako Lako, der debuterer med denne EP, som de har valgt at kalde Kick-Start. Og den titel kan være funktionel på mange måder, for mens bandet ønsker sig at EP’en bliver en kick-start på karrieren, så kan titlen også tolkes derhen, at enhver der lytter til de ustyrlige energiudladninger, der er at finde på udgivelsen, vil blive kick-startet på et eller andet niveau.
Det er nemlig helt og aldeles umuligt at sidde stille, når først det festlige univers foldes ud. Der er inspirationer fra alle kanter af verdensmusikken, men det er tydeligvis Balkan, der geografisk inspirerer allermest. Til tider er vi på nippet til at kunne kalde Tako Lako for speed-folk, mens der heldigvis også er plads til en smule mere struktur og omtanke enkelte steder.
Efter en instrumental intro åbner EP’en med ”Overdose”, der er festlig og medrivende, men også en tand for overgearet. Det er fuld speed fremad, og man når næsten ikke at få luft undervejs. Clarinetten er fænomenalt velspillet, det svinger eminent, men til tider bliver de instrumentale passager lidt for virtuose til, at man kan holde fokus – særligt i det lange mellemstykke.
På titelnummeret er der fortsat fuld fart fremad, og det er et rent Balkan-uptempo-indie-vanvid. Overfladen er lidt mere poppet og opbygningen knap så overgearet, og det gør, at dette nummer fremstår en tand mere afbalanceret. Den udvikling fortsættet på EP’ens nok allerbedste nummer, ”Rupa je Rupa”, der har endnu mere struktur.
Både ”Where’s My Cake” og ”The Saviour” lider under et lidt for højt pjattethedsniveau, og det er egentlig det generelle indtryk, man sidder tilbage med. For der er ingen tvivl om, at det er pokkers gode musikere, der er samlet i Tako Lako, og de kan få deres direkte, indie-punkede Balkan-pop til at smitte, leve og svinge så man fuldstændig mister pusten. Forhåbentlig kan denne EP give bandet erfaringen med, at en af de store forskelle på liveoptrædender og albumudgivelser er kravet om variation og temposkift. Og så er der brug for lidt mere dybde på album – og de steder, hvor bandet giver plads til dette, lykkes de til fulde.
Der er masser af gode pile i de rigtige retninger, men også lidt endnu at arbejde med, når det kommer til helhedsindtryk og funktionalitet på plade. Til gengæld er alle redskaberne fuldt til stede hos dette usædvanligt dygtige, medrivende og humørsmittende orkester, som jeg ingenlunde vil snyde mig selv for at opleve live, næste gang de måtte komme i min nærhed.
