01.07.11 – Electric Wizard – Pavilion, Roskilde Festival

Der var lagt op til en tung start på fredagen, da Electric Wizard åbnede Pavilion scenen. Dååth skulle have leveret hidsig kompromisløs Death Metal, men istedet blev vi udsat for en seriøst tung omgang doom. Syv skiver har bandet på repertoiret og det forlød fra konferencieren, at deres bedste album lå tilbage i 97.
Electric Wizard på Roskilde Festival 2011 (foto: Claus Michaelsen)

Tyngde er primus motor

Der var lagt op til en tung start på fredagen, da Electric Wizard åbnede Pavilion scenen. Dååth skulle have leveret hidsig kompromisløs Death Metal, men istedet blev vi udsat for en seriøst tung omgang doom. Syv skiver har bandet på repertoiret og det forlød fra konferencieren, at deres bedste album lå tilbage i 97. Om det er rigtigt skal jeg ikke gøre mig klog på, men det tunge slæbende lydbillede lød nu forbløffende ens, uanset hvilke plader de plukkede fra. Det hele lød som riffet fra Black Sabbath´ ”War Pigs” spillet og bøjet om og om igen.

Første nummer strakte sig over ti min. Og så var doomfrekvensen ligesom lagt. Kvartetten spillede tuuungt som ind i helvede og det var salig tyngde for undertegnede. Skal man dog have det fulde udbytte af bandets stenede doom, skulle englænderne nok have spillet en sen aften. Det er altså ikke det samme at lytte til ved højlys dag og inden man rigtigt er kommet i gear. Den musikalske præstation fejlede dog bestemt ingenting. Indædt og særdeles kompromisløst i sin insisteren på voldsomt tunge beats og radikalt vægtige guitarbredsider, nedstemt til under knæhøjde.

Electric Wizard har et plus i silden Liz Buckingham, som til dagligt deler seng med leadvokalisten Jus Oborn. Det ægtepar kan om nogen spille onde og massivt tunge guitarriffs der står knivskarpt og vibrerer i hele kroppen. Der var engagement og spilleglæde trods det ukristelige tidspunkt. Hvorfor det altid er metallens lod, at spille på de fire dages lortetidspunkter, er mig en gåde. Enten er det alt for tidligt, eller også er det så sent, at det nærmer sig morgenstunden – irriterende!

Man kan med plausibel grund beskylde Electric Wizard får at være for monotone og svælgende i den samme suppe af riffage under hele koncerten, men det er satme grundigt og viljefast og det tager jeg sgu hatten af for. Bevares, det føltes som ét 60 min. langt nummer, men er man som undertegnede glad for metalmusik med tyngde, gjorde det underværker ved ens lidt slidte krop. Jeg kommer gerne forbi igen, hvis bandet spiller en anden gang på festivallen, blot kunne jeg ønske et bedre tidspunkt.

More from Thomas Steen Jensen
05.05.16 – Iggy Pop – Falkonersalen
Print 🖨 PDF 📄 eBook 📱Vildhunden gjaldede på frederiksberg Allerede fra start...
Read More
0 replies on “01.07.11 – Electric Wizard – Pavilion, Roskilde Festival”