Grinderman sendte samtlige socialpædagoger til tælling en fredelig mandag aften i Store Vega
Nick Cave er efterhånden ved at kunne betegnes som en legende. Hans plader med de gode folk i The Bad Seeds, og hans soundtracks som han laver sammen med Warren Ellis er for mange helt unikke og afspejler en mand hvis talent ikke står til diskussion. Grinderman er den diametrale modsætning.
Det er skramlet, halv-elendigt og dybest set er det noget lort. De er utight som bare pokker, spiller hjerne-dødt højt (ikke at det nødvendigvis er skidt) og trivielle ting som toneart og musikalsk variation er ikke noget som virker til at fylde specielt meget hos Nick Cave og drengene når der står Grinderman på programmet.
Flere gange under koncerten lukkede jeg øjnene, og så lød det præcis, som jeg husker forårskoncerterne i musikskolen for 15 år siden: ringe, og meget pubertært.
Med det udgangspunkt skulle man tro, at jeg ville fortsætte min slagtning af mandagens koncert. Men problemet her er bare, at det er piv fedt, og at Grinderman fordi de er dygtige musikere, formår at tøjle alt deres braldren, sådan at det ikke kammer over. Så meget attitude og så meget indestænkt power. Ren, rå, maskulin energi. Her bliver der ikke givet ved dørene, og her er alfa-hannerne tilbage. Her er ingen blødsødenhed, det er skyd først og spørg bagefter. Her handler det ikke om vellyd, eller om at spille en fed koncert i teknisk forstand. For Grinderman kan noget andet. De er et frirum, Et sted hvor gamle mænd råber pik og skriger og sveder og er lige så brovtne og tåbelige som de har lyst til, hvor den evige hulemand, Warren Ellis, ligger på scenen og tæsker sin guitar eller maracas(!!) ned i gulvet. Lige der, bliver lort til diamanter.
Dette er iøvrigt også grunden til, at denne anmeldelse har været så relativt længe undervejs. Netop fordi det fede ved Grinderman er alt larmen, giver det kvaler at anmelde koncerten, sådan som jeg normalt ville ha’ gjort, med en gennemgang af numre, op og nedture i løbet af koncerten. Men Grinderman skal lugtes og smages lige i fjæset for at give nogen som helst form for mening. Deres force ligger udover det som nøgternt og objektivt kan skæres ned til grundelementer: Den handler om ren testosteron og livskraft.