Endelig tør Adam være fars søn
Man kan vel godt forstå, at Adam Cohen er lidt betænkelig ved at skulle læne sig for meget op ad sin far. For det er i den grad store sko at skulle udfylde. Alligevel nærmer den canadiske sanger sig mere og mere sin fars lydunivers, og han afviser da heller ikke længere at tale om det musikalske slægtskab mellem far og søn.
På Adam Cohens nye album er der sine steder helt tydelige og klare referencer til Leonard Cohen, men der er ligeså lange og mange passager, hvor Adam fastslår sit eget navn som stærk og nærværende vokalist, afbalanceret guitarist og en blændende sangskriver.
Størstedelen af albummet er overvejende akustisk, og der er tale om rolige og afdæmpede numre, hvor de countryinspirerede ballader er i flertal. Og det er da også her, at Adam Cohen er allerstærkest, som for eksempel på den fine ”What Other Guy”, hvor jeg ikke kan undlade at påpege korarrangementets lighed med flere korarrangementer hos far Leonard.
Min personlige favorit på albummet er den helt formidable ”Overrated”, der viser Adam Cohen fra sin allerbedste side, men også ”Beautiful” er så fuld af fornemt sammensatte toner, at det må være en af de smukkeste og mest ukomplicerede ballader i denne genre, som stadig holder sin dybde og integritet.
Som Leonard Cohens søn træder man vel aldrig endegyldigt ud af faderens skygge. Men Adam gør et så stærkt forsøg, som det lader sig gøre, og Like a Man er et fornemt album for alle med hang til den fine, nydelige og meningsfulde countryballade, der undgår både musikalske og tekstmæssige klichéer.