Kunne Cure endnu engang begejstre publikum på Roskilde Festival? Svaret blev et rungende ja!
Vi blev mødt af et særdeles velspillende band, hvilket efterhånden er reglen fremfor undtagelsen, når vi taler Cure. Et i Cure sammenhæng relativt kort sæt – 140 min. – var rundet af både ældre numre og de helt store hits som de lettere enerverende “Why Can´t I Be You” og “Friday I´m In Love”. To numre mange der holder af, men som i min verden er ringe. Til gengæld fik vi blændende versioner af “A Forest”, “Fascination Street”, “In Between Days” og “Just Like Heaven”.
Også sjældent spillede “Shake Dog Shake”, satte koncerten i gear som åbningsnummer og en knugende og frysende melankolsk “One Hundred Years” spredte begejstring hos de mange fremmødte. Ja, Cure er ubetinget et hovednavn på Roskilde, der samler både unge og ældre, der har været med igennem bandets efterhånden 40 årige eksistens. Lyden var god og både keyboards, guitar og den allestedsnærværende bas gik rent og klart igennem. Smiths vokal sad også i skabet, så det var en fryd at overvære et tændt band, der sprudlede af spillelyst og engagement. Dejligt at se, at de stadig har lyst til at sparke de ældre numre ud over scenekanten. “Love Song” fik folk til at danse og kysse med kæresten og er efterhånden en klokkeklar klassiker, ikke mindst efter Adele har lavet sin semijazzede og ganske fine version af sangen.
Som vanligt sluttede Cure med en anseelig mængde ekstranumre, bl.a “Lullaby”, The Caterpillar, “Close To Me”, “The Walk” og den helt store fællessang i kraft af “Boys Don´t Cry”, hvor næsten samtlige mennesker sang med af fuld hals. Et vidunderligt popnummer, der går rent ind hos alle, hvad enten man er til den mørke tunge fortid eller det nyere mere poppede materiale. Få bands kan levere så flot en sætliste og ydermere holde folks opmærksomhed over så lang tid.
At det ikke blev næsten tre timer, som sidst de gæstede festivalen, var faktisk en fin beslutning, fordi man ofte er lidt flad til sidst, når de vælger at spille så længe. Da jeg så dem i Hyde Park i London sidste sommer, havde de også valgt at skære den sidste halve time fra. En fornem koncert, der formåede at lukke Orange Scene på flot vis.