Copenhell 2010 – Lørdag
byEfter gårdsdagens metaloplevelser og indtagen af festivalens egen, og i øvrigt ganske velsmagende, øl (som naturligvis indeholdt 6,66 % alkohol, det er klart!), indfandt…
Efter gårdsdagens metaloplevelser og indtagen af festivalens egen, og i øvrigt ganske velsmagende, øl (som naturligvis indeholdt 6,66 % alkohol, det er klart!), indfandt…
Under en dyster og mørkegrå himmel og mellem gamle fabrikshaller og enorme skorstene blev Copenhell fredag eftermiddag sparket i gang. Omgivelserne er på mange måder et perfekt valg for denne nye københavnske metalfestival, og når det på samme tid er lykkes at hyre så stærkt et lineup, så var der lagt op til metalfest, hvor der var noget for enhver smag.
Musikmaraton i Texas – hvor indie møder fremtiden Tekst og fotos: Camilla Buchardt 1800 livebands på under en uge. Austin kalder sig ikke verdens…
Fortællinger fra en dag tilbragt på Øya, en af Norges største musikfestivaler. Øya er placeret i en grøn park midt i indfaldsvejene til Oslo. Programmet var ikke det mest imponerende i år, men der var dog en nogle spændende navne fra ind- og udlandet.
Skanderborg Festival, som helst vil hedde Danmarks Smukkeste Festival, ender for mig at være en virkelig pæn festival, hvor folk rydder op efter sig selv, stanken af pis er minimal og så er der helt fantastisk lyd foran Bøgescenen, men om festivalen er Danmarks hyggeligste ved jeg nu ikke.
Der debatteres livligt både i pressen, men også blandt publikum om pladsproblemerne på årets festival. Det store publikumspres ved de store koncerter er med til at ødelægge den gode og hyggelige stemning, der gør Danmarks Smukkeste Festival helt unik.
Aftenprogrammet på Bøgescenen domineres af kunstnere fra lokalområdet og klokken 18 træder Tina Dickow ind på scenen. Hun synger som altid fantastisk, og efter lidt rod med lyden i de første par numre skinner resten af bandet også godt igennem.
Festivalpladsen ligger badet i sommersol, bøgetræer og bøgeflis på de støvede stier og minder i sin opbygning en del om Bakken med sine farvestrålende boder. Men klientellet er i høj grad det samme som Roskilde. Folk i outrerede kostumer, brede mænd med tatoveringer og forvirrede grupper…
Tysk metalfestival i stor stil Til lyden af høj thrashmetal, snurrende generatorer, tilfældigt fyrværkeri, tysk schlagermusik og folk der fægter med sværd, træder man…
Sonisphere er et nyt festival-koncept, som i år har set dagens lys i Europa. I syv forskellige lande løber rockfestivalen af stablen denne sommer, og fælles for disse begivenheder er, at Metallica er det store hovednavn, mens resten af programmet varierer lidt fra sted til sted.
Det var med forventningens spænding, jeg bevægede mig ind på Odeons backstage-område for at møde frontmanden i ISIS, umiddelbart før deres koncert på fredagens festival. Til en samtale om larmende rock, anmelderi og om kunsten i musikken, mens solen bagte fra en skyfri himmel på en herlig dag.
Amerikanske Neurosis er kendt for at levere tungt, smertefuldt og stærkt støjende rock, og søndagens møde med sanger og guitarist Scott Kelly blev imødeset med en smule uro. Hvad nu hvis han slog mig ihjel og åd mig?
Det var tydeligt, at der ikke var meget fut i publikum på denne slidte eftermiddag, men The Bronx gjorde hvad de kunne for at få pisket gang i kludene på folk med deres punkede rock’n’roll og knyttede næver i vejret.
Med et bagkatalog, der rummer nok gode sange til at udgive flere greatest hits albums, så er forventningerne selvfølgelig store når M. Ward går på scenen. Desværre formåede han ikke at leve op til sine egne sange på en søvnig søndag, hvor han havde et fire mand stort band med sig på scenen.
Lyden var rigtig god i et Arena telt, som var godt fyldt, selvom mange festivalsgængere var taget hjem søndag aften, men de der var tilbage er helt sikkert glade for, de blev for at høre Yeah Yeah Yeahs, og se Karen smile så smukt efter at have sunget en meget langsom, fin version af ”Maps” fra debutalbummet Fever to Tell.