Roxette: Charm School
Op til og her i starten af det nye årti er der skyllet en bølge af reunions ind over os med alt fra Take…
28.02.11 – Skunk Anansie – Store Vega
Skunk Anansie viste. at de stadig er en aktiv spiller på 10’ernes musikscene og ikke blot et levn fra en fjern fortid, hvor os omkring 30erne var unge og fortabte. Vi er stadig unge og nok også lidt fortabte – og derfor er der stadig plads.
Skunk Anansie – interview
Efter en albumpause på elleve år er Skunk Anansie atter sammen og er aktuelle med albummet Wunderlustre. Diskant.dk har mødt Ace og Skin til en snak om det nye album, gendannelser og holdninger.
Nordstrøm: Dagdrømmer
Inkonsekvent og ligegyldigt Det er in at være lave elektronisk pop. Sidste Ambulance har lige debuteret med deres elektropoesi – og nu kommer Nordstrøm…
Nr. 29 – Eels: Beautiful Freak
Beautiful Freak var en smuk indledning på en til dags dato lang karriere for den lille trio. En lille kommentar til en verden i forfald, og en hyldest til det nære, det specielle og aparte. Et lille politisk indspark på en yderst upolitisk måde, for det er netop det med Eels – de er korrekte på den ukorrekte måde.
Thomas Dybdahl: Waiting For That One Clear Moment
Åh! Endelig er den søde ventetid overstået – og nu er det her så: Det nyeste album fra fantastiske Thomas Dybdahl… Efter mødet med Waiting For That One Clear Moment kan jeg ikke andet end at drømme mig tilbage til den søde ventetid. Åh!
Corinne Bailey Rae: The Sea
Det overordnede indtryk bliver, at Rae synger som en engel, men ikke skaber nok variation – eller skriver tekster, som betyder noget. The Sea er et album, som jeg kan nyde lidt nu, men som nok går i glemmebogen, når denne anmeldelse er skrevet.
Dicte: Tick Tock
Med albummet Tick Tock er Dicte retur som sangerinde, men albummet markerer for hende også bruddet med Laust Sonne efter 7 års samliv – og måske dermed også en ny start.
Lars and The Hands of Light: The Looking Glass
The Looking Glass kan ikke fortsætte, hvor førstesinglerne “Me Me Me” og “Hey My Love, Hey Love!” slipper. Efter adskillige gennemlyt flyder albummets tracks nærmere sammen – og det på trods af, at albummet spænder vidt med inspiration fra flere dekader og utallige stilarter.
Nr. 12 – Death Cab For Cutie: Plans
Midt i 00’erne dukkede et album op fra et relativt ukendt band – men dog alligevel med fire indie-plader i bagagen. Albummet hed Plans og bandet bag det hedder Death Cab For Cutie.
Nr. 13 – Placebo: Sleeping With Ghosts
Det nye årtusinde var starten på Placebos populistiske årti. I 90erne var bandet stadig niche, indie og en masse andre plusord, som vi fans satte pris på, men det vendte med Black Market Music, som i oktober 2000 varslede en stor fremtid for det alternative amerikansk/svenske/britiske rockband.
Selvmord: Selvmord
Liam O’Conner og Suspekt træder med Selvmord ind på nye musikalske boldbaner. Det tager lidt tid at vænne sig til den nye stil, men når det først er sket, så folder debuten sig ud som et fremragende album.
Telestjernen: Ungt Blod
Musikalsk er universet råt og rock’n rollet – og falder godt i spænd med teksternes indhold. Men det halter alligevel – måske fordi Ungt Blod ender med at virke for letkøbt og ikke vedkommende. Hvad vil han os egentlig, den unge jyde?
Powersolo: BloodSkinBones
Det er svært at tage Powersolo alvorligt, men på den anden side kan jeg ikke lure, om de to drenge vil tages alvorligt eller blot skabe lidt gang i gaden. Jeg savner sammenhæng, men samtidig er det også lidt indsmigrende, at der ikke gives en sammenhæng, at det ikke gøres let.
New Found Glory: Not Without A Fight
Flot emopunk fra New Found Glory. På forsiden af coveret proklamerer et klistermærke, at vor tids største poppun-kere endelig er tilbage, men man skal…