Oh No Ono gav deres sidste koncert i Vega i forbindelse med støttekoncerten for Moono studiet, der tidligere på året fik stjålet musikudstyr for en mindre formue. Vores skribent fortæller om sit første og sidste møde med det danske band.
Overordnet set fremstår Church Of The Real som et meget stilforvirret album, leveret af et band der ikke helt kender deres styrker, selvom de virker så åbenlyse.
Primal Screams musik er så tæt forbundet med halvfemsene, at jeg var bange for at aftenen ville udvikle sig til et kikset retro flip. Men når beatsne er så tunge og bassen er så fandens groovy, havde jeg så travlt med at mærke musikken og hengive mig til den, at det sidste jeg tænkte på var fjollede halvfemser fester.
Mange vil nok mene at Arena havde været et bedre sted for en Raveonettes koncert, da deres koncerter ofte er intime og især Sune Wagner ikke er kendt for at være verdens mest udadvendte person på en scene, men efter at koncertens første nummer, var den skepsis fuldstændig væk.
4 Guys From The Future har en regel om at de ikke kan lave fejl, og hvis man skulle lave hvad andre ville opfatte som en fejl, er det blot os andre der ikke forstår det, men bedømt ud fra publikums reaktion, eller rettere sagt mangel på reaktion, var det de fire herrer der tog fejl denne eftermiddag.
Emma Acs virkede en smugle nervøse, for det er uden tvivl det største for en dansk musiker at spille på lige netop denne festival, og det lagde den lille rødhårede pige ikke skjul på.
No Joy – Ingen glæde. Et rimelig destruktivt udgangs punkt for støj-pop pigerne Laura Lloyd og Jasmine White-Glutz’ første album Ghost Blonde, men bare rolig. Band navnets dystre melding er nemlig falsk alarm, for det er en stor glæde at lytte til disse 37 minutters kvalitets shoegaze.
Selvom albummet først udkommer officielt om en uges tid, streamer NPR Music allerede hele albummet.