Interview: Yebo (Crunchy Frog Recordings)
Diskant.dk har talt med Crunchy Frog-bagmanden Yeba i forbindelse med lørdagen Crunchy Christmas.
Diskant.dk har talt med Crunchy Frog-bagmanden Yeba i forbindelse med lørdagen Crunchy Christmas.
Der er er ingen tvivl om at de fantastiske locations, gør ”The Ghost of Piramida” til en utroligt stærk visuel film, men desværre stiller filmen ikke de spørgsmål der skal stilles. Det eneste drama der udspiller sig omkring indspilningerne, er en isbjørn der naturligvis aldrig dukker op, og at Casper Clausen spørger manden, der beskytter bandet imod isbjørnen der aldrig dukker op, om han kan få en cigaret.
Kvaliteten i CPH:DOXs program er så høj, at jeg i realiteten havde lyst til at se samtlige ”Sound & Vision”-film, men ligesom på en normal musikfestival er der clashes, imellem film man gerne vil se, og da mit liv desværre ikke tillader at jeg kan rive 11 dage ud af min kalender, måtte jeg vælge hårdt imellem hvilke film der skulle indgå i denne reportage.
Desværre levede bandet ikke op til de høje forventninger de ellers havde gjort sig fortjent til. Ganske vidst spillede de ekstremt overbevisende, men nåede sjældent at få deres imponerende sammenspil til at skabe en nævneværdig respons hos publikum.
Den 10. udgave af Københavns internationale dokumentar films festival står for døren, og endnu engang er festivalen præget af musikfilm og koncerter, der bør…
På trods af bandets korte karriere, må jeg desværre allerede konstatere at Tame Impala har et bundniveau der er skræmmende lavt. Heldigvis kan de også fylde tilpas med kul i deres psych-rock damper, så lavpunkterne minimeres, og de psykedeliske toner bliver til at behageligt hav af lyd, og det skete gudskelov denne aften.
Lyden fik lov til at fylde rummet ud, som en varm dyne af lyd, med trommerne, bassen og guitarerne som en madras der er tilpas blød, og tilpas hård. Jeg spekulerer på om Nikolaj Nørlund nogensinde har lydt så godt til en koncert før.
Jens Lekman er konstant nød til at søge ud af sin flødebolle komfort-zone, for at virke interessant. Han skal være som en mand der vandre rundt på den tyndeste del af en frossen sø, med faren for at falde igennem isen som en kunstnerisk drivkraft der giver den nødvendige spænding.
Hovedpersonen var simpelthen i total kontrol, uanset om det galte musikken, den blå/hvid/sorte scenografi, eller teknikkernes, der naturligvis var ligeså velklædte som musikerne, påklædning.
Når man lytter til The Flaming Lips and Heady Fwends lyder det som om at bandet har taget forskud på næste års 30 års fødselsdag, og inviteret hele deres psykedeliske familie, til en kæmpe familiefest, som altså udspiller sig for ørene af os på den anden side af højtalerne.
Det er ikke længe siden at the loudest band in New York, også kendt som A Place To Bury Strangers, sidst besøgte Danmark, til…
Voodoo-majestæten holdt seance på Arena. En af de fornemmeste opgaver Roskilde Festivalens bookere har påtaget sig, er at præsentere festival folket for ny musik,…
Merrill Garbus repræsenterer den kvindelige gør det selv ånd, og hvis jeg nogensinde skulle interviewe hende, ville jeg ihvertfald aldrig drømme om at spørge om et så dumt, men desværre også ofte stillet, spørgsmål som: “Skriver du din musik selv?”
Særligt Justin Verners moderne gang i folk-rock giganternes sko, bekræftede at han allerede har overgået legendariske Jeff Buckleys storhed, og er det 21. århundredes bedste bud på en ny Neil Young.
Da Mew nåede til ekstranumrene, der bestod af de ellers stærke ‘Introducing Palace Players’, ‘Speciel’ samt det nye nummer, var koncerten allerede afsluttet. Bandet sluttede nemlig hovedsættet af med den altid smukke ‘Comforting Sounds’, og når det nummer er spillet, er en Mew koncert slut. Basta! Man fristes til at kalde det et selvmål, men dog et utrolig smukt et af slagsen.