07.07.12 – Larsen & Furious Jane – Pavilion, Roskilde Festival

07.07.12 – Larsen & Furious Jane – Pavilion, Roskilde Festival

Især Mikkel Boldings guitar-støj og hypnotiserende synthesizer-lyde, gjorde sit for at sparke lidt liv i en ellers ret kedelige koncert, men på trods af Boldings ligheder med beat forfatteren Allen Ginsbergs karakteristiske udsende, var koncertens spændingskurve meget jævn, og uden de store højdepunkter. Tværtimod virkede det mere som en tilbagelænet øver, en tømmermandsramt søndag formiddag.

06.07.12 – Spleen United – Arena, Roskilde Festival

06.07.12 – Spleen United – Arena, Roskilde Festival

Selvom numrene aldrig rigtigt ville stoppe, og nok var dobbelt så lange som album-versionerne, var festen næsten igang non-stop. Selvom klokken rundede 4.00, før festen sluttede, og solen, i bedste Spleen-stil, var brudt frem da publikum forlod Arena, virkede folk mere energiske end trætte, efter Spleens rave.

06.07.12 – Lee Ranaldo – Odeon, Roskilde Festival

06.07.12 – Lee Ranaldo – Odeon, Roskilde Festival

Det kunne undre, at der ikke stod “1/2 Sonic Youth” i festivalprogrammet, nu hvor bandets trommeslager også var på scenen, men Lee Ranaldo var uden tvivl hovedpersonen på scenen, og de tre resterende musikere indfandt sig i rollen som backing band rigtig godt. Man kunne især mærke de mange års sammenspil imellem Ranaldo og Shelley, sad lige i skabet.

06.07.12 – Copenhagen Collaboration – Arena, Roskilde Festival

06.07.12 – Copenhagen Collaboration – Arena, Roskilde Festival

Den overordnede tendens for koncerten var: jo flere musikere, jo bedre. Det skindede særligt igennem på You. You. You.s ‘No Allies’, der blev pumpet op med 2-3 støj-guitarer, og fremstod mange gange bedre, end da jeg så det samme numre fremført af bandets 3 musikere, for knap en måned siden til gadefestivalen Distortion.

05.07.12 – The Cure – Orange Scene, Roskilde Festival

05.07.12 – The Cure – Orange Scene, Roskilde Festival

Efter to timer forlod The Cure scenen, blot for komme tilbage og spille en times “ekstranumre”. Ja det virkede som en joke, og reelt set kan kun aftenens sidste nummer ‘Boys Don’t Cry’ betegnes som et ekstra nummer, da bandet fandt ud af at de stadig måtte spille i tre minutter, inden scenen skulle overlades til Apparatjiks sceneteknikkere.

05.07.12 – Apparatjik – Orange Scene, Roskilde Festival

05.07.12 – Apparatjik – Orange Scene, Roskilde Festival

Der var mange gange i løbet af koncerten hvor man blev imponeret af det enorme set-up, gruppen havde taget med på Orange Scene, og jeg vil uden tøven kalde denne oplevelse den mest ambitiøse koncert på Orange nogensinde. Især taget i betragtning af at dette show var designet udelukkende til Orange, og således aldrig vil blive opført igen.

05.07.12 – Django Django – Pavilion, Roskilde Festival

05.07.12 – Django Django – Pavilion, Roskilde Festival

Deres blanding af alt fra surf, til afrikanske rytmer og psykedelisk pop er en af grundende til jeg efterfølgende har hørt folk på pladsen sige: “De bliver store!” Jeg kunne ikke være mere enig, og til tider syntes jeg næsten at deres kiksede t-shirts, som en eller anden hippie havde glemt at smide ud i starten af 70’erne, var ret cool.

03.07.12 – Kúra – Apollo Countdown, Roskilde Festival

03.07.12 – Kúra – Apollo Countdown, Roskilde Festival

Personligt håbede jeg på at de ville trylle mørket frem, og skyde mig og de andre publikummer ud i det store univers, som deres musik skaber. Det lykkedes i den grad også i slutningen af deres koncert, men desværre missede publikum de første mange countdowns fra de yderst tålmodige og velspillende astronauter på scenen.

02.07.12 – Nelson Can – Pavilon Jr., Roskilde Festival

02.07.12 – Nelson Can – Pavilon Jr., Roskilde Festival

Selvom det lød ret rodet og tomt, vinder bandet alligevel mange point på deres førnævnte entertainer-gen. Uden dette gen, havde deres optræden været direkte pinlig! Heldigvis trækker både Noah Rosanes’ indhop, og den ganske gode afslutning koncerten en karakter op hver.

18.04.12 – A Place To Bury Strangers – Loppen, Christiania

18.04.12 – A Place To Bury Strangers – Loppen, Christiania

Selvom det var støjet og kaotisk, var det samtidig også satans seriøst og tjekket, og der var ikke skyggen af utjekket punk-stil. A Place To Bury Strangers og især Oliver Ackermann er ganske simpelt støj-genier, der skaber den helt perfekte lyd til deres dystre kærligheds sange, hvor alt deres kaos på en eller anden måde virker utroligt velovervejet.

30.03.12 – Mikael Simpson og Sølvstorm – Store Vega, København

30.03.12 – Mikael Simpson og Sølvstorm – Store Vega, København

På nær aftenens første ekstranummer ’Morgenlys’, der ikke kan måle sig blandt de andre Simpson-klassikere, er det egentlig svært at sætte en finger på den sidste halvdel af koncerten, og folk virkede også ret tilfredse da de forlod Vega for at erobre København. Jeg er overbevist om at en lidt mere varieret setliste, hvor de nye numre fra Noget Laant, Noget Blaat ikke lå i en massiv tung blok i starten af koncerten, havde gjort oplevelsen meget bedre.

03.03.12 – Youth Lagoon – Lille Vega

03.03.12 – Youth Lagoon – Lille Vega

På godt og ondt var der til tider meget langt mellem Trevor Powers soveværelse i Idaho til Lille Vega i København, da det ret sparsomme set up ofte gav sangene en helt andet klang, end på The Year Of Hibernation. Det var ømt og imtimt, men i længden også en smugle kedeligt.

17.02.12 – Chairlift – Lille Vega, København

17.02.12 – Chairlift – Lille Vega, København

Chairlift leverede en moderne og intelligent pop opvisning, der bringer håb om et popnavn der kan gøre op med tidens degradering af begrebet popmusik. Forhåbentlig udnytter dette land gruppens potentiale, så næste gang de besøger os, lad os sige på Store Vega, vil koncertens højdepunkter strække sig over hele sættet, for et langt større publikum.

Interview: Freja Loeb

“Det er ikke for sjov jeg laver musik. Det er der mange der ikke helt kan sætte sig ind i den drivkraft, men sådan er det bare for mig. Jeg stopper ikke før jeg har nået alle mine mål, og der er mange, men det er selvfølgelig også nedslidende nogle gange, at brænde for noget så meget.”