Lars Kivig, som ellers har sin gang som piano/synth musiker i den gotiske postrock kvartet My Beloved, har valgt at forsøge sig på egen hånd i enmandsprojektet Acorn Falling. Det er for så vidt ikke så langt fra moderbandets noget glædesløse, men også særdeles smukke hymner.
Den 27. maj udkomme Eddie Vedders soloalbum Ukulele Songs. Fra albummet har man i en tid kunnet streame nummeret ”Longing To Belong”, men nu…
Amiina er i folkemunde bedst kendt som Sigur Rós stryger-ensemble i livesammenhæng. På sekstettens andet album er lydbillede såvel band udvidet siden debuten. Det er dog fortsat et selskab af sav, kalimbas, spilledåser og forskellige ting man kan slå på, bøje, eller støde til, der møder en på Puzzle.
På album er oplevelsen af Jarle Bernhofts soulmusik jævnt god, men det er live, at nordmanden virkelig imponerer. Ene mand på scenen optræder ham med et væld af instrumenter, en suveræn soulvokal og så hans uundværlige loop station.
Ronnie Vannucci, trommeslager The Killers, går i Brandon Flowers’ fodspor og udgiver sin solodebut med titlen Big Talk den 12. juli på Epitaph Records….
Ikke alle bands er i stand til at skifte mellem tempi og genrer på en måde, hvor de kan slippe af sted med det, men det er åbenbart intet problem for Desolate Shrine. Når man har hørt albummet til ende undres man dog over hvor bandet vil hen.
I 2008 udkom R.E.M.’s debutalbum Murmur (oprindeligt fra 1983) i en remastereret deluxe udgave samt en ekstra live-cd, indeholdende en koncert optaget i Toronto…
Hvad stiller man op med et band som norske The Megaphonic Thrift, der helt og aldeles ublut bekender sig til Sonic Youth, som præsten til amen i kirken. Ja, så man jo anskue melodiernes kvalitet og om guitararbejdet kan følge med Moore/Ranaldo. Heldigvis er det henholdsvis fremragende og genuint.
The Handsome Familys koncert på Loppen var en blandet affære. Brett Sparks’ vokal fungerede ikke på samme måde live som på album. Så i stedet for storladne sange, så fik publikum sange, der ville have passet perfekt ind på enhver snusket bar.
Orange Monks har noget ganske særligt at byde lytteren. Store dele af kollektivets elementer er i sig selv ikke nyskabende eller bemærkelsesværdige, men det hele bliver samlet til en flot helhed og bliver skudt afsted med stor intensitet af Astrups vokal.
Noah and the Whale er lidt for rare og lidt for behagelige til, at Last Night On Earth for alvor fungerer som helhed. Der er stærke numre undervejs, men de ville have fået et løft, hvis de var placeret på et album, hvor udtrykket var lidt mere broget og varieret.
Los Lonely Boys er rigtig gode, når det svinger, men de er også kvalmende sentimentale på værste amerikanske maner, når det stikker dem. Men hvad kan man forvente af et band, der blandt andet har optrådt ved den amerikanske Big Bowl-finale?