januar, 2012
The Yes Wave: The Yes Wave
byThe Yes Wave debuterer med et fint og vellykket album, der kan virke lidt søgende i sit skæve udtryk. Variationerne mellem det indierockede og det alt.country-agtige er på den ene side sunde, men de giver også et lidt rodet billede. De langsommere og dybfølte numre står klart stærkest.
Interview: Freja Loeb
by“Det er ikke for sjov jeg laver musik. Det er der mange der ikke helt kan sætte sig ind i den drivkraft, men sådan er det bare for mig. Jeg stopper ikke før jeg har nået alle mine mål, og der er mange, men det er selvfølgelig også nedslidende nogle gange, at brænde for noget så meget.”
At the Drive In gendannet. Mars Volta på vej med nyt
byAttention! To whom it may concern: At The Drive-In will be breaking their 11 year silence. THIS STATION IS …NOW…OPERATIONAL. Støvet har endnu ikke…
Laura Veirs: Tumble Bee
byDer er svipsere undervejs, men det altovervejende indtryk er, at Laura Veirs lykkes til næsten perfektion med at skabe et lille vidunder af en musikalsk mirakel-baby, når hun fører gode gamle børneklassikere ind i sit skæve og lunefulde indie-folk-univers. Det er både smittende, charmerende og medrivende.
Refused gendannes
byRefused leverede muligvis hardcorens hellige gral med The Shape of Punk to Come: A Chimerical Bombination in 12 Bursts i 1998, og det så…
Dark & Dear: Glimpse of the Truth
byMørk & Kjer fortsætter – trods nyt bandnavn – ad samme sti, som de slog ind på med forgængeren. Og det er, når de sikre kort spilles, at stikkene tages hjem. Eksperimenterne lykkes ikke i ligeså høj grad, men det forpurrer ikke indtrykket af et flot, varmt og nærværende album.
Johnny Madsen: Le New York
byJohnny Madsen leverer endnu et album, der med garanti falder i god jord i den eksisterende fanbase. Alle os, der kun halvvejs trykker på ’synes-godt-om’-knappen vil nok stadig være draget og tiltrukket – men samtidig tøvende og tilbageholdende.
Musikåret 2011 – som altid og som aldrig før
byVores skribent Lars Asmussen giver et overblik over hvilke albums der faldt bedst i hans smag i løbet af 2011.
Amaranthe: Amaranthe
byForbered dig på forvirring, når du smider svenske Amaranthe på afspilleren. En forvirring over en atypisk og ulogisk genre- og stilsammensmeltning mellem de seks medlemmer, som hver for sig har erfaring fra bands som Mercenary, Kamelot, Engel og Dragonland.
ONEOHTRIX POINT NEVER: Replica
byI sin grundtone har OPN samme kvaliteter som nogle af David Lynchs mere eksperimenterende filmprojekter, og Replica kunne sagtens være med på lydsporet til en film som Eraserhead med sine stærke, symbolladede og stemningsmættede billeder, der står løsrevne i en eller anden sammenhæng, som det er umuligt at fatte essensen af.
Balthazar: Applause
byFascinerende og fængende er det, og Balthazar er et navn, man bør holde sig for øje. De kan godt blive opvarmning for Arcade Fire en dag, men indtil da er Applause et godt sted at starte.
Labrador: This Time
byEfter fire albums og en masse anmelderroste koncerter, må man gerne sætte forventningerne lidt højt til danske Labradors seneste udspil. Sammenfattende er der for få kalorier på albummet og for få effektive numre, der når langt nok ud over rampen til, at det bliver rigtigt spændende.