Radioheads Phil Selway giver nummer væk
I slutningen af august udgiver Radioheads trommeslager Philip Selway sin solodebut. Albummet har fået titlen Familial og udkommer på Nonesuch, der også udgiver kunstnere…
03.07.10 – Titus Andronicus – Pavilion, Roskilde Festival
Titus Andronicus er fra New Jersey og er ofte blevet sammenlignet med Bruce Springsteen. Sammenligningen holder et stykke hen ad vejen, men så alligevel ikke helt. Men tilsætter man noget Gaslight Anthem og noget Bright Eyes anno 2002, så rammer man Titus Andronicus ganske godt.
03.07.10 – Kings of Convenience – Arena, Roskilde Festival
Selvom der var fyldt op inde under teltdugen, så sad der ligeså mange mennesker og nød musikken siddende ude på græsset. Og sådan en tømmermændsdag var musikken en fremragende ledsager til den positur. Altså siddende med en flaske vand eller en øl ladende op til resten af dagen.
02.07.10 – Tinariwen – Arena, Roskilde Festival
Selvom det mailisiske nomadeband Tinariwen udgav sit første album tilbage i 2001 – og rent faktisk spillede på Roskilde Festivalen samme år – så er det først med sidste års album, Imidiwan: Companions, at bandet for alvor er kommet ud til folk, der ikke nødvendigvis har verdensmusikken som deres foretrukne musikstil. Derfor var det da også oplagt at booke bandet igen.
02.07.10 – NOFX – Arena, Roskilde Festival
Selvom, der blev pjattet mellem numrene, så tog bandet det seriøst når der skulle spilles. Især El Hefes guitarspil imponerede. Sætlisten var en god blanding af ældre og nyere numre, hvor nogle vækkede tydelig jubel blandt publikum, mens andre måske var knap så kendte. Et af de mere populære numre var uden tvivl ”Bob” fra White Trash, Two Heebs and a Been, hvor der gik fællessang i den.
01.07.10 – Sick of it All – Arena, Roskilde Festival
Efter en albumpause på fire år vendte Sick of it All tidligere i år frygteligt tilbage med Based on a True Story. Et forrygende…
01.07.10 – Wild Beasts – Pavilion, Roskilde Festival
På trods af, at Wild Beasts har eksisteret siden 2002 og har to albums på bagen, så er de stadig forholdsvist ukendte. Sådan vil det desværre nok fortsat være efter deres optræden på årets Roskilde Festival. For selvom den engelske indiekvartet leverede en forrygende performance, så var teltet mere halvtomt end halvfyldt på grund af Damon Albarns Gorillaz, der spillede samtidig på Orange scene.
Nr. 1 – Nirvana: Nevermind
I 1991 udkom et album, der uden tvivl er et af de mest stilskabende rockalbums i nyere tid. En hel generation af unge mennesker havde med et slag fået sig et talerør via en frontfigur, der var lige så utilpasset som dem selv. Udover en karismatisk forsanger var, og er, en af grundende til albummets brede appel, at det i bund og grund består af 12 popsange pakket ind i en beskidt lyd.
Wilcos Jeff Tweedy reciterer “Single Ladies”
Under en velgørenhedskoncert i Chicagos Vic Theatre tog Wilcos frontmand Jeff Tweedy imod sangforslag fra publikum. Et af forslagene var Beyoncés singlehit ”Single Ladies…
of Montreal klar med nyt den 13. september
Kevin Barnes og resten af indie rock orkestret of Montreal er klar med et nyt album d. 13. september. Albummet, der bærer titlen False…
Arcade Fire planlægger otte forskellige covers
Når Arcade Fire udgiver deres tredje fuldlængdealbum den 2. august, så bliver der formentligt noget at gå på jagt efter for samlere. Det er…
Weezer og Ryan Adams skriver sang sammen
Ryan Adams har efterhånden været involveret i en del forskellige projekter og arbejdet sammen med en række forskellige musikere. Og nu har han også…
Nr. 5 – Jeff Buckley: Grace
Jeff Buckley druknede på tragisk vis den 29. maj 1997 under en svømmetur i Wolf River Harbor. Han blev blot 30 år. Sit musikalske talent og tidlige død havde han til fælles med sin far Tim Buckley. Men hvor Tim Buckley nåede at udgive hele ni albums i sit 27 år korte liv, så nåede Jeff kun at udgive et enkelt. Og hvilket et!
Nr. 16 – Beck: Odelay
Odelay er et kludetæppe uden nogen fast kerne at holde fast i. Selv ironien bag teksterne er ikke altid til at stole på. Genrerne blandes lystigt, og man ved aldrig hvad man rammes af på næste nummer; om det er hip hop, garage rock, funk, akustisk folk, blues eller noget helt sjette eller syvende. Albummet har det hele – og det virker.