Hits som ’Master Blaster (Jammin’), ’Day Tripper’ (ja Beatles-nummeret), ’Signed, Sealed, Delivered I’m Yours’, ’Superstition’ og ’I Just Called to Say I Love You’, blev leveret i versioner, hvor den værste sukkersødme forsvandt i bandets funky lyd.
Se Damon Albarns fulde koncert, fra årets Roskilde Festival, som vores anmelder bedømte med karakteren 9 ud af 10.
Setlisten var en fin blanding af deres bagkatalog, bl.a. med sange fra det nok mest kendte album Heartwork og fra den klassiske Necrotism- Descanting the Insalubrious fra 1991. Alle sange blev spillet med skarp rytmisk præcision uden at det dog blev forudsigeligt eller kedeligt.
Bandet var forsigtigt spillende, men kunne hele tiden gå et par gear op, når musikken krævede det. Det skabte en fantastisk dynamik i løbet af koncerten. Ja det havde nærmest jazz-kvaliteter over sig.
Krautgaze-bandet ramte flere gange deres absolutte topniveau, men et søndagstræt publikum stod med korslagte arme, imens de kogte i solens varme, og kunne slet ikke overskue en koncert med dette eminente band.
Bandet var meget velspillende fra start, men publikumskontakt var der stort set intet af. Electric Wizard befinder sig med deres slæbende, doom/sludge syrerock naturligvis i en ganske introvert genre, men det ville have klædt deres optræden en hel del, hvis der havde været blot en smule kontakt fra bandets side.
Et minus ved bandets musik er dog at sangene kan forekomme noget ensformige, men det lægger man bestemt mindre mærke til når man oplever dem live med virkelig meget energi og rockattitude.
Get Your Gun efterlod denne eftermiddag indtrykket af at være et meget spændende band, som ikke lyder som så meget andet i landet. Det bliver interessant at følge dem i den nærmeste fremtid.
Det var muskuløst, maskulint og meget potent, og det dundrede og bragede på Avalon, da de danske metalgrupper Helhorse og The Psyche Project gav en fælles koncert.
Selv om der i dag sneg sig nogle tekniske kiks ind et par steder, så var det glædeligt at se, hvor meget Psyched Up Janis har fået ud af en genforening, der umiddelbart kun skal gælde for en række koncerter i 2014.
Momentvis var Jenny Wilson både spændende og interessant i dag, og enkelte gange ramte hun en nerve, men der var for langt i mellem. Når man ved lidt om, hvad Jenny Wilson indeholder, var det ærgerligt, at vi ikke fik mere at se i dag.
Når guitarstøjen var støjen var bedst, handlede det bare om at lukke øjnene, og lade sig hypnotisere af musikken.
Alex Turner var bleg som Robert Smith, men cool som James Deen. Han bevægede sig elegant rundt på scenen, og var konstant bevidst om at være good looking.
Deftones besøgte Roskilde Festival i 1996, og det var spændende hvad Sacramento-gruppen anno 2014 havde at byde på, da de fredag tidlig aften gik på Orange Scene på Roskilde Festival. Ville de huggende guitarriff og de energiudladende melodiske vers ramme som tidligere, eller var luften gået af ballonen.
Mogwai lader musikken tale for sig selv. Deres instrumentale kompositioner, hvor deres instrumenter – især guitarerne – udsættes for forvrængning og effekter, fungerer forbandet godt, og det fik vi et glimrende eksempel på fredag aften på Arena efter mørkets frembrud.