Det var et morgentræt publikum Nikolaj Nørlund skulle kæmpe med, til dagens første koncert på Arena. Der var ikke megen jubel da han blev introduceret, så helt fra start måtte Nørlund kæmpe sig op ad bakke i løbet af koncerten.
Lyden fik lov til at fylde rummet ud, som en varm dyne af lyd, med trommerne, bassen og guitarerne som en madras der er tilpas blød, og tilpas hård. Jeg spekulerer på om Nikolaj Nørlund nogensinde har lydt så godt til en koncert før.
The Great Dictators har et imponerende og stærkt udtryk, og denne EP lover ikke blot godt for fremtiden. For The Great Dictators har allerede bevæget sig op på en vældig høj kvalitet, der er yderst anbefalelsesværdig.
Der er så meget personlighed, udtryk, musikalsk nærvær og melodisk snit, at Nikolaj Nørlund med Tid Og Sted kroner de hidtidige fire fremragende solo-udgivelser med et sandt mesterværk. Således understreger Nørlund, at han er en af de mest centrale og betydningsfulde personligheder i dansk musik.
Nørlund remixed Nypudsede sko, de små skridt frem og tilbage, op på tæerne, ned igen. Smøgen i munden, det mørke jakkesæt, mikrofonen, der virkede…