september, 2010

22.09.10 – Black Mountain – Loppen

22.09.10 – Black Mountain – Loppen

by

Lyden var god under hele koncerten og detaljerne led aldrig under den massive bund af guitarer. De finesser keyboardet supplerer den psykedeliske tungrock med på plade, kom fornemt til udtryk og bassen var tilpas sovset og grumset, men aldrig mudret og stod knivskarpt de steder den dominerer og groover effektivt.

21.09.10 – Blonde Redhead – Store Vega

21.09.10 – Blonde Redhead – Store Vega

by

På scenen bestod udsmykningen af corny lysfakler i plast op imod en bagvæg udsmykket med gyldne paraplyer, der signalerede en slags fotosession på et modelbureau blandt modebranchens linselus. Linselus er Blonde Redhead dog på ingen måde, for de fremstår nærmest forsvindende anonyme og anæmiske på en rockscene

Gov’t Mule: Mulennium

Gov’t Mule: Mulennium

by

Blues fænomenet Gov’t Mule fejrer årtusindskiftet på hjemmebane i Atlanta, Georgia med maratonkoncert foran et dedikeret publikum. Det er der blevet en tredobbelt cd ud af. Et ganske hyggeligt bekendtskab selvom den beskidte men også noget ensformige hill-billy blues i længden godt kan få ørerne til at længes efter forandring.

Edwyn Collins: Losing Sleep

Edwyn Collins: Losing Sleep

by

Edwyn Collins er tilbage, og skal nok få sat sine aftryk med ”Losing Sleep”. De to afsluttende og afdæmpede numre hæver helhedsindtrykket betragteligt, mens de øvrige retro-inspirerede numre veksler mellem det kedsommelige og det rigtig gode.

Royal Republic: We Are The Royal

Royal Republic: We Are The Royal

by

Hvis Sverige havde ørkener, ville Royal Republic komme derfra. Deres kombination af punk og melodiøs rock ‘n’ roll er støvet, og attituden oser af selvsikkerhed og musikalsk konsekvens. Attituden grænser til højrøvethed og storhedsvanvid, men lytteren efterlades aldrig uden vished om, at humor og selvironi ligger bag galskaben.

My Silent Wake: IV Et Lux Perpetua

My Silent Wake: IV Et Lux Perpetua

by

Engelske My Silent Wake leverer på deres fjerde langspiller IV Et Lux Perpetua en habil omgang doom-metal. Udspillet er langt hen ad vejen homogent i sit udtryk, men til sidst må bandet have fået en mindre hjerneblødning, for det afsluttende nummer er fuldstændigt ude af kontekst med resten af albummet.